21 May 2011 - Nikotin abstinenser
Du ved det med garanti godt – Nikotin er særdeles vanedannende og som ryger har du vænnet din krop til, at den skal have nikotin for at fungere. Du har faktisk sørget for, at dit nervesystem virker bedst sammen med nikotinen. I og med, at du som ryger har gjort dig selv den bjørnetjeneste at vænne din krop til nikotinen vil det desværre også indebære, at du ved et eventuelt rygestop oplever nikotin abstinenser.
Disse nikotin abstinenser kommer af, at din krop hele tiden vil have sin daglige dosis af nikotin. Heldigvis forsvinder nikotin abstinenser med tiden – Det handler ”bare” om at være stærk nok og væbne sig med tålmodighed. En iøvrigt yderst effektiv metode til at stoppe uden særligt genererende nikotin abstinenser, er at læse bogen endelig ikke ryger.
Nikotinprodukter kan hjælpe dig med dine nikotin abstinenser
Hvis det er helt umuligt for dig at skodde cigaretterne pga. disse ærgerlige nikotin abstinenser, kan du som en løsning benytte dig af et nikotinprodukt f.eks. nikotinplaster og tyggegummi. Du skal dog være opmærksom på, at disse nikotinerstatninger selvfølgelig ikke er sunde, eller gode for dig og din krop, da de stadig fylder dig med nikotin – Dog er nikotin produkterne et bedre alternativ, frem for cigaretterne! Og de gør det, de skal gøre – Nemlig at sørge for at dulme dine rygestop abstinenser.
For mange kan det være rigtig svært både at kvitte cigaretterne fysisk og mentalt. Er det et problem, du kender til, så kan et nikotinprodukt være en god løsning for dig – På den måde kan du mentalt indstille dig på et alvorligt rygestop, samtidigt med, at du får den nikotin din krop har brug for – Så skal du ikke slås med nikotin abstinenser, mens du får de mentale aspekter af rygestoppet på plads.
Husk på, at du helst skal kvitte dit forbrug af et nikotinprodukt efter tre måneder – er dette ikke muligt for dig, bør du til gengæld begynde at nedtrappe dit forbrug betydeligt, så du indenfor en måned kan smide nikotinen helt ud af dit liv.
En anden alternativ måde at komme igennem et rygestop på er at prøve hypnose rygestop. Denne form for behandling har hjulpet mange rygere til et skønnere og sjovere liv uden nikotinen.
Hypnoterapi og hypnose er almindeligt kendt for at kunne hjælpe folk til at stoppe med at ryge, det er bare ikke alle der forstår hvorfor og hvordan. Lær mere om hypnose her hvis du er interesseret.
De mest typiske nikotin abstinenser
Du er rygetrængende og har nemt ved at blive irritabel og vred. Det er også et meget kendt problem, at mange rygere tager på i vægt, når de stopper med at ryge. Dette kan have noget at gøre med, at man under et rygestop konstant har behov og lyst til at putte noget i munden. Mange oplever også, at de får svært ved at koncentrere sig, bliver trætte og nedtrykt. Nogle får hovedpine, søvnproblemer og føler sig rastløse, samtidigt med, at de føler en vis uro. Nedtrykthed og svimmelhed er også to typiske nikotin abstinenser.
Heldigvis forsvinder de fleste nikotin abstinenser efter kort tid, typisk varer de et par uger – en måned. Der er dog nogle mennesker, der lider af visse abstinenser i lang tid efter et rygestop.
|