OPRET GRATIS BLOG
 

Rygestop - Rygeafvænning

30 May 2012 - Rygning kan gøre dig syg, overvej rygestop!

Man ved at rygning er den største enkeltfaktor når det handler om at udvikle kræft. Ikke alle rygere udvikler kræft, så man kan ikke direkte sige at man får kræft af at ryge, men man kan helt sikkert konstatere at rygere har stærkt øget risiko for at udvikle kræft, og deraf allerstørst risiko for at udvikle lungekræft.

For hver gang der dør 3 mennesker af kræft, er den ene en ryger. Og undersøger man det lidt nærmere er tobak den største enkeltfaktor der kan forbindes til den frygtelige sygdom.
Man ved som skrevet at lungekræft er tæt forbundet med at være ryger, men man ved også at rygere generelt har større risiko indenfor alle kræftformer, så det er ikke kun lungekræft der kan være en risiko når man er ryger.

Af de mennesker der udvikler lungekræft, regner man med at kunne helbrede ca. 5 %, og herhjemme får omkring 4.000 mennesker hvert år kræft – 9 ud af 10 af dem er eller har været rygere
En tommelfingerregel er faktisk at jo mere man har røget, jo mere er man i risikogruppen for enhver form for kræftsygdom.

Blot få cigaretter om dagen, og din risiko for kræft er øget med flere hundrede procent, og ryger man mere end 25 om dagen, er det så godt som uundgåeligt medmindre man da dør af noget andet forinden.

Med alle disse skræmmeeksempler in mente synes jeg at vi skal gå over til den mere positive side af sagen, nemlig hvordan du får succes med et rygestop.
Man kan vælge mange metoder til sit rygestop, og jeg har tidligere anbefalet en bestemt rygestop bog ”endelig ikke-ryger” af Allen Carr som selv stoppede fra den ene dag til den anden, uden nogen form for hjælpemidler, og han røg ikke under 60 smøger om dagen da det var værst.

Jeg kan personligt anbefale et hypnose rygestop til enhver der ønsker at stoppe med at ryge, og det kan jeg både fordi det var den metode der fik mig til at stoppe, men også fordi jeg fandt metoden så effektiv at jeg selv endte med at tage uddannelsen, og i nogle år praktiserede hypnose .
Hypnose er effektivt fordi man arbejder helt nede på det ubevidste plan, og er klienten motiveret nok, kan man nemt ændre den indre oplevelse af rygning, og derved få et nemt og problemfrit rygestop med hypnose.

En sidste god nyhed vi kunne kigge på er det faktum at når du stopper med at ryge begynder din krop straks at udrense den gift der er i systemet fra rygning, og uanset hvornår du ryger, og uanset hvor meget og hvor længe du har røget, er der altid fordele forbundet med et at blive ikke-ryger .
Ja, faktisk kan tiden læge kroppen så meget at du hvis du stopper i tide har mulighed for fuldkommen at regenerere lungevæv og lignende til noget nær samme niveau som hos en der aldrig har røget.

<- Forrige side :: Næste side ->

Om Mig

Jeg blogger om rygestop og rygeafvænning da det er et emne der har fyldt meget i mit liv.

Venner