Der er den her pige, som jeg faktisk ikke kan fordrage. Hun skriver og har gjort i noget tid, men hendes tekster er så overfladiske og personerne i teksterne er mennesker uden personlighed. Hendes digte er uinteressante og skrevet for at lyde godt, og det irriterer mig. Det irriterer mig at hun vil lave en bog og gør et stort nummer ud af det, selvom det ikke engang er velskrevet. Hun skriver om sig selv som hun er et omvandrende mesterværk. Hendes selvsikkerhed irriterer mig grænseløst. Irriterer mig uden nogen grund. Jeg får lyst til at sætte hende på plads. Få hendes selvsikkerhed til at briste, men hvorfor? Hun er jo bare en pige, der har nogle drømme og tror på sig selv. Jeg lever totalt efter janteloven og dem der ikke gør, får jeg lyst til at hakke ned. For hvorfor må hun ikke være stolt? Hvorfor må hun ikke sætte billeder af hendes krop ud? Er det fordi jeg ikke selv tillader mig at være stolt? Jeg reflekterer meget over min måde at tænke på fordi det er interessant. En anden pige ser sig som den støreste og mest populære blogger på en hjemmeside, selvom hendes blogge er egocentreret, overfladisk, utroværdig og ikke særlig tiltalende. Hun gav sig selv titlen og så beder hun forskellige mennesker skrive kommentarer om hende, så hun kan sætte dem på sin blog som hyldest for sig selv. Hun kalder sig selv endda den ukronede bloggerprinsesse. Jeg tror i bund og grund at det handler om, at jeg kender følelsen at kæmpe for noget, som mit skriveri og jeg arbejder med mig selv i hver en tekst. Jeg er ikke engang jaloux. Det kan jeg faktisk indrømme fordi jeg ønsker ikke at være dem eller have hvad de har. Jeg er glad for det jeg skriver og at det for mig, er ægte. Om deres så i virkeligheden er ægte følelser, skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan ikke klare sådan nogle personer. Men det er jo fordi jeg ikke forstår dem. Tilde.