OPRET GRATIS BLOG
 
Life is cushy and no one ever dies or gets fat

Erkendelser.... Bekendelser fra Tilde.

Skrevet 2011-Feb-17 kl 09:18

Hvordan går det.... Hvordan går det.... Jeg er egentlig en smule splittet omkring, hvad der står i min e-journal. Føler mig misforstået og set som en forkælet møgunge af min sidste psykiater, der mente jeg skulle tage ansvar og selv sørge for, at få hjælp selvom det er tydeligt, at jeg har brug for det eftersom jeg fik en diagnose inden sidste sommerferie....

Hun hjalp mig aldrig. Beskyldte mig for ikke at møde op og ikke give afbud, men jeg fik aldrig brevene med mødetiderne og faktisk så fik jeg aldrig lov til at komme inden hun afsluttede mig fordi jeg ramte de 18 år.
Og jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Rigtigt meget for jeg ventede over et halvt år for at komme igennem og nu har hun smidt mig ud igen, fordi hun ikke mener, at jeg er stabil.

Kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange patienter, der er dødsdømt hvis de får hende.... Jeg ved, at der er flere der har det værre end mig og specielt psykisk syge kan have svært ved at komme til møder.
Og så bliver de mødt af sådan en arrogance fra en, der burde have forståelse og accept for dem....

Men videre.... Der er noget, som jeg er vild med. Det er ikke noget, som jeg altid har kunnet lide. Det er sko, rigtige sko. Faktisk har jeg gået med de sædvanlige ballerinasko til en 50'er i de fleste discountbutikker og slidt dem op og om vinteren var jeg meget stædig og en hård kamp at få til at gå i ordentlige vintersko for min mor, fordi jeg simpelthen ikke kunne lide sko.
For jeg går virkelig op i detajler. Ligesom med tøj. Hvis der er en syning eller et mærke på tøjet, som jeg ikke bryder mig om, så køber jeg det ikke. Selvom ingen vil lægge mærke til det. Selvom tøjet virkelig er flot.
Men jeg lægger mærke til det. Jeg vil føle ubehag med den syning.

Jeg tror bare, at dette er min "transforming into a real woman" og det er skræmmende. Jeg kan faktisk godt lide sko og jeg har købt nogle vinterstøvler til 400 og andre støvler til også 400 kr.
Ikke fordi jeg har råd. Eller jo, men det siger jeg til mig selv jeg ikke har, fordi jeg simpelthen er så nærig.
Og nej, nærighed er ikke noget, der lige er kommet.... Sådan har jeg altid været....

Dog bruger jeg flest penge på grønsager. Jeg ville gøre min mor stolt, hvis hun så mit forbrug. Hendes plan har altid været, siden jeg var helt lille og uskyldig, at fodre mig med grønsager og ikke slik, så det blev en vane for mig, at indtage mindst 500 gram grønsager om dagen.
Og det virkede. Jeg har altid fortrukket grønsager i stedet for alt andet og for tiden spiser jeg mere end 500 gram grønsager om dagen og det er simpelthen kun fordi jeg har lyst. Jeg elsker peberfrugter. Og tomater.
Men jeg spiser også meget spaghetti med kødsovs. Det er simpelthen fordi det er min livret og da min kæreste har samme livret, så udnytter vi det meget, når vi har mulighed for at lave det. Eller få andre til at lave det. (Det sidste foretrækker vi helst, du ved....).

Jeg er forresten flyttet hjemmefra og har boet sammen med min kæreste hos hans mor i over et år. Eller faktisk boede vi først hos hans far i få måneder og derefter i december hos hans mor.
Vi har hele kælderen for os selv, plus toilet, så det er ren luksus. Mit første rigtige hjem. Mit helt eget.
Og så er vaskemaskinen tæt på vores værelse. Faktisk lige ved siden af, så endelig får vi vasket alt vores tøj.
Vi plejer at gemme den fornøjelse til vi faktisk ikke har mere tøj tilbage og går rundt i andres t-shirts....

Ellers så går jeg på gymnasiet, hvilket er rigtigt dejligt. Meget bedre end folkeskolen. Det halter stadig i matematik, men jeg har endelig vist lidt engagement.... Det kommer vi til senere!!
Jeg får faktisk 7 i mundtlig dansk og jeg har altid ligget på 02, tæt på 00 i dansk i folkeskolen, men mine evner indenfor sprog og det jeg kunne, blev altid undertrykt fordi lærerne ikke var helt fair.
Jeg er så glad for gymnasiet. Det er befriende og kan bedre lide afleveringerne og undervisningen.
Det er til tider kvælende og lange dage, men det går faktisk. I folkeskolen var en lang dag 14.20 og hvis det var længere, så ville jeg hellere dø.
I dag var jeg i skole til klokken 16.10 og det har været en god dag.

Føler mig mere værdsat. Retfærdigt behandlet. Og engelsk er jeg endelig bestået i mundtlig. Jeg har aldrig før bestået. Det er faktisk fantastisk. Jeg tør sige noget i timen, dog er det for det meste planlagt, men jeg har været oppe ved tavlen for at sige noget om mig selv. Min lærer sad så ved siden af, men det var fint nok. Rigtigt rart at være ligesom alle de andre.

Og mine historier fortsætter. Engang imellem må jeg holde dem tilbage fordi jeg ikke har tid til at skrive, men så når jeg endelig får stile for, så går det udover mine lærere fordi så udnytter jeg det. Stakkels dem.

De er blevet meget imponerede, hvis man kan sige det sådan, over min livlige fantasi.... En lærer turde ikke tro på, at jeg kunne have sådan en "voldsom" fantasi, da jeg skrev om en lastbilchauffør, der kørte en ung pige over.... Det er jo ingenting, når man kigger på resten af mine noveller. Vi er jo først begyndt.... Vi starter bare blødt ud!

Ellers har jeg det godt. Fint til tider, ad helvedes til som andre. Jeg er enormt træt for tiden og sov i matematiktimen i dag, hvor jeg faktisk kom til at savle på matematikbogen. Hvilket jeg måske skulle stoppe med, da det faktisk ikke var min bog.
Og så er vi kommet til det jeg snakkede om før med matematik. Jeg har lige været ude og købe ind til skolen.
Jeg har købt nye notatbøger, fordi jeg har skrevet alle siderne ud og så har jeg købt plasticlommer til mine afleveringer, så det ser en smule fancy ud, du ved.
Men nu kommer det bedste! Noget, som jeg aldrig før har fået før. Eller prøvet.

Er det ikke sejt? Endelig har jeg fået en lommeregner, som jeg kan bruge til noget. En lommeregner, der kan regne alle de der tegn ud som jeg ikke kan huske, hvad betyder, men som min lommeregner bare kan ordne for mig.
Nu kan jeg bare læne mig tilbage og trykke på tasterne. Dog skal jeg lige lære, hvordan den fungerer....

Pas godt på dig selv, hvem end du er....
Tilde.

...

Skrevet 2011-Feb-17 kl 11:29 af tjulahipi
Selvom din psykiater var en idiot, og det er enormt trist at der findes sådan nogen i systemet, men det gør der... Så lyder det som om det går dig godt. Og jeg kan slet ikke sige, hvor glad jeg er for at læse det! At du er blevet glad for gymnasiet... Det varmer mit hjerte.

Kommentar uden titel

Skrevet 2011-Feb-19 kl 03:42 af TILDE
Det går meget bedre.... Det gør det virkelig. Gymnasiet er virkelig godt og gjort mig mere selvstændig og fokuseret på, hvad jeg vil....
Håber du har det godt.... Vi snakkes ved snart forhåbenligt :)

Forrige side | Side 11 af 128 | Næste side