ensomhed klokken sent om natten
Ensomheden trænger sig ind på mig og jeg er ikke sikker på hvorfor. Jeg vil ikke have selskab, men mine tanker strækker sig til uendeligheder. Sommetider ved jeg ikke hvor meget værd det er at blive ved. Lige nu er det bare for hårdt at forblive i live.... Jeg vil bare falde hen og sove. Dybt. Jeg vil gerne lykkes. Jeg vil gerne lykkes.... Det er derfor jeg har kæmpet så hårdt og nu står jeg her.... på vej imod det jeg gerne vil opnå med min egen lejlighed med masser af planter som jeg tit har beskrevet i mine tekster.... Jeg lever for mig selv uden nogen som helst diktatur. Jeg er mig selv. Jeg lever for mig selv. Det eneste der ikke helt er skiftet ud er rødvinen.... den søde terra og mine drømme om at kunne blive til mere end det her. Jeg forventer ikke det helt store. Jeg forventer blot at blive noget som jeg kan stå inde for som mine tekster. Jeg vil gerne have dem ud.
Og nu når jeg sidder her og tænker tilbage for blot et år siden har jeg rykket mig meget og jeg vil ikke blive følelsesladet, men det er svært. For blot 2 år siden troede jeg ikke, at jeg ville være her. For 4 år siden troede jeg at jeg ville dø inden jeg blev 18. Da jeg var syv ønskede jeg at sidde i denne lejlighed..... så fortæl mig, at alting ordner sig.... fortæl mig at jeg faktisk godt kan finde ud af noget og det var bare et bump på vejen.... hele min barndom og ungdom var bare et bump på vejen.... det her er den glatte nylagte asfalt..... Det her er mit nye liv..... Jeg er på vej..... tro på mig.
