Endestation
Det her er min endestation
I min krop, i min by
Lygtepælene får byen til at skinne op i mørket efter en regnfuld aften
Du er bleg i ansigtet mens dit hjerte stadig pumper blod ud af de åbne sår du aldrig dækker til
Måske skulle du have brugt tiden bedre til at lære mig af kende når lyset bliver slukket, måske skulle du have gjort det nemmere for mig at gå
Men jeg bebrejder dig ikke, ej savner jeg livet der hører til din person eller de omgivelser jeg befandt mig i når jeg var nær dig
For glitteret ville på et tidspunkt møde tyngdekraften og falde ned til jorden igen
Lyset vil blive slukket
Alle kærlighedshistorier har en endestation - et slutkapitel når det bliver atter morgen
Et tidspunkt hvor man får nok af anstrengelserne
Dagene der går til spilde på at leve på grædende hjerte som vi fordrer med sandpapir indtil venerne bliver tømt og slidt op - simpelthen bare dør ud
Der er ikke noget næring i dine ord, ej heller ikke i dine øjne
Det her er endestationen
Det her er min forfaldne by, min støvede lejlighed med ulæste bøger af en ukendt forfatter
Du tømmer mit hjem for alt godt og efterlader mig med så meget had og sorg
Ligesom dengang hvor jeg blot levede på en madras - du efterlader mig altid når jeg allermest har brug for en ven
Det her er endestationen for jeg har fået nok
Min krop er nøgen og nedbrudt af alle disse år hvor jeg har levet på dine ord som jeg til sidst har fundet ud af består af intet indhold.
Du fik mig altid til at flyve på de mest visne vinger fordi du fik mig til at tro, men jeg fandt altid ned til jordenigen næste morgen
Måske skulle du have brugt mig som en ven der levede med tiden, måske skulle du have indset at jeg ikke lever for evigt
Jeg kan ikke leve på linje sammen med de andre kvinder der knapt nok eksisterer.
Jeg består af tiden - forældes for hvert sekund og forsvinder ligeså stille som årene sniger sig ind på mig
Du har dog ikke knust mit hjerte fordi det banker stadig i bunken af det spildte glitter der stadig søger bunden af alt dette rod
Du er et rod, et rigtigt stort rod og jeg vil ikke være tilbage for at rydde op efter dig
Så dette er endestationen - mit endelige farvel selvom du aldrig vil se det fordi jeg ved aldrig hvornår du vender tilbage
Men jeg bebrejder dig ikke, ej vil jeg savne dette fordi jeg kender dig
Det her er bare sådan du er, men jeg kan ikke gøre for at jeg altid vil hade dig for den måde du fik mig til at elske dig
Men jeg hader dig endnu mere fordi det er blot et spørgsmål om tid før du vender tilbage for at få mig til at tilgive dig atter igen....
Og du kender mig - du ved at jeg ikke bebrejder dig....
Trods for lidelserne vi gik igennem de sidste par år hvor du burde være min ven, men efterlod mig nøgen på en muggen madres
Måske en dag hvor tiden er med mig - med os - vil vi finde hinandens endestationer og give slip fordi vi lever begge i forskellige dimensioner
Du er langt foran mig, mens jeg sakker bagud
Man skal være blind for ikke at kunne se at vores historier er dømt til at dø ud - de er knapt nok virkelige, blot ord.....
Måske vil tiden hele mig nok til at glemme selve smerten som gennemborer hver en knogle der skulle fastholde min struktur
Det er blot et spørgsmål om tid før jeg starter forfra for du er trods alt min ven....
