Jeg fandt dig efter hundrede år og du lever stadig
Du lå blandt efterladte legemesdele mens du smilede fordi alt var glemt
Din krop var adskilt fra hinanden, men du lever stadig videre
Efter hundrede år består du stadig
Og jeg husker dig blot for de gange du ommøblerede dine tanker, dine egne organer
Du ønskede et helt andet image så ingen kunne se igennem
Du var en yderst mærkelig mand
Måske er jeg ikke den eneste, der fandt dig her i forglemmelsen
Der du er, liggnede hjælpeløs uden din egen stemme
De andre lod bare som ingenting og gik
Efter hundrede år og du er stadig alene
Dog med det perfekte ansigt med ingen tanker til at forhindre tiden
Desværre kunne din krop ikke følge med forandringen der var så ekstrem
Så hektisk, aldrig virkeligt, blot bestående af plastic og tape
Du fortalte dig selv løgne om at leve for evigt mens du nød kokainen og de smukke kvinder
Men du fandt altid dig selv næste morgen i en død krop ved siden af din bedste ven, som ikke kunne bevæge dig
Alting var glemt fra aftenen før
Du blev liggnede i beskidte lagner og oceaner af tab fra et tidligere liv
Et liv hvor du kunne forblive
Du hadede tiden og hvordan den fik dig til at glemme
Lige så meget hadede du når kaffen blev kold fordi du glemte at drikke den
Du fortabte dig i dine tanker, men kom aldrig til en afslutning
Du troede oprigtigt på at du skulle blive noget sort
Derfor nåede du aldrig til at elske en rigtig kvinde der var i live fordi du havde travlt med at opfinde væsener, som kun fandtes i din fantasi
En dag vil verden gå under og opstå på ny, fortalte du mig, og du ville stadig være dig, bare i en smukkere krop
Lægerne sagde mange led af samme lidelse, du var ikke et enkelt sørgeligt tilfælde
Men alligevel følte du dig alene
Selv når de sagde, der var håb forude
Men der var altid en chance for det ikke ville ske, altid en chance for du ville sove ind

Din krop var din Judas
og alligevel din eneste bedste ven som altid ville følge dig igennem livet mange tåger
Men stadig kunne ingen dele dine tanker
De var for abstrakte, ikke livlige fordi ingen kunne leve i sådan en perfekt tilstand uden at falde sammen af iltmangel
Du har taget mål af kvindens tajle, vendt hendes ansigt indad, ladet spørgsmålene blive besvaret til sidst
Du gjorde hende umenneskelig fordi du ønsker dig hende smuk med en smuk, der er syet sammen fordi du ønsker ikke at høre hendes ord eller meninger. Du har andre ting at beskæftige dig med her i livet
Du elskede allermest hende store øjenvipper der skjulte hendes øjnes dybe hemmelighed
Hun skulle føde dit barn - du ville gerne være far, men du fandt hende aldrig
Du fik aldrig lov til at holde din søn i dine arme
Kvinderne levede ikke op til dine krav

Når du var fuld fortalte du tit, at dine dage var talte
I virkeligheden vidste du jo godt, at du aldrig ville blive far og når sygdommen invaderede din krop fuldstændig ville du blot forsvinde væk og blive ubetydelig for verden
Glemt imellem alle de andre døde
Det er først nu jeg forstår, at du ikke ønskede andre end dig selv
En rigtig bedste ven, en krop der kunne passe på sig selv
Du ønskede et liv der var smertefrit
En kvinde med et helbred til at bære dit barn uden at give din sygdom videre
Dit blod var som gift, der flød igennem dine årer, gjorde dig ustabil
Ufattelig ulykkelig
Og når dagene var svare at komme igennem, lod du som ingenting
Mens du fortærede dig selv
Du skabte dit eget paradis med din fantasi
Hvor du var fri,
Hvor Judas aldrig ville kunne komme igennem
Du ville leve for evigt i den perfekte statue af dig selv
Husket for det bedste, aldrig vil du begå fejltagelser igen
Alle skal huske dig for det smukke menneske du er
Og sådan blev du en gang for alle perfekt i andres øjne
Du kom bag kulisserne og afslørede din dybe hemmelighed
Nu ved de alle sammen, hvem du er
Hvorfor du måske en dag ikke vil være her længere
Og efter hundrede år finder jeg dig
Liggende i en død krop, lykkelig indeni, men kun på grund af din krops forglemmelse

Du ville selv bestemme, du ønskede en perfekt tilstand
Den perfekte krop, det perfekte liv der forblev smertefrit
Du har ingen anelse om, at du tænkte dig selv til en afslutning
Du ønskede selv, hvornår du skulle sige farvel.... også hundrede år efter