Jeg forstiller mig vinduet. Det er en lille sprække, og igennem den lille sprække sniger solens eneste stråle sig ind i mit mørke isoleret værelse. Det stråler på mig som om jeg var smuk. Som om jeg var Gud. Jeg bader mig i min solstråles stråle, også selvom at jeg ikke er smuk nok. Selvom jeg ikke er Gud nok.
Der lugter af cigaretter og beskidte kroppe, der aldrig bliver vasket, fordi alle er bange for at blive taget hårdt bagi i bruseren. Hellere beskidt end gennempulet af Sasja, siger de. Sasja kan godt lide at pille, men jeg kan ikke lide når han gør det ved mig, så jeg gik amok på ham i kantinen og nu sidder jeg her. Isoleret fra den virkelige verden og spændetrøjen er straffen. Straffen strammer. Det gør mig sindssyg.
Fokusér, Christian. Fokusér på andre ting.
Der står ting på væggen, som er skrevet af folk, der var her før mig. Jeg har læst det om og om igen. Beskeder om hvilke vagter der kommer til at brænde i helvede, bønner der måske aldrig er blevet besvaret og nedtælling til den dag, de måske kommer hjem.
Ingen kommer hjem.
Der findes ingen Gud. Man må skabe sin egen Gud herinde, fordi Gud forlod dig dengang du begik din synd.
Ingen Gud kan skabe et monser som dig.
Du er en fejltagelse. Du skulle have været druknet, da din mor smed dig ned i søen, da du blot var to år gammel. Ja, jeg burde have druknet.
Hun vidste udemærket godt hvilket et forfærdeligt barn du var. Dine organer er skabt af satan og dit hjerte banker ved hjælp af de andres liv, som du stjal. Du er grådig. Du suger livet ud af dem. Suget livets væske ud af dem med farvede sugerør fra mc Donalds.
Satan er der altid, når du er høj på sne. Satan er der, når du slår Maria ihjel.
Jeg forstiller mig hende være ved at dø, forstiller mig hende bede mig om at lade være med at gøre hende ondt. "Det gør ondt, Christian, lad vær! Christian! Christian!". Det er min beslutning. Bliver næsten tændt af tanken om hendes liv er i mine hænder. Næsten som en Gud, er jeg.
Død. Stendød. Liggende tungt på gulvet i klædt med sin nye lille fine kjole, der viste hendes lange slanke ben frem. Hun var på vej til en venindes fødselsdag.
Det var dog aldrig sket. Hun døde ikke den dag. Hun tog til sin fødselsdag. Vi havde bare haft et stort skænderi. Jeg dræbte hende kun i mine tanker dengang.
Jeg forstiller mig hvordan livet mon er derude. Jeg hører intet om nyhederne længere, selvom jeg aldrig har gået op i nyheder. Nu værdsætter jeg alt det, som jeg engang havde da jeg havde et liv, men som jeg forsømte dengang. Livet er sjovt. Næsten så sjovt, at ingen griner længere.
Åh, Maria, tag dine høje stiletter på og strip for mig. Du er som en slange, som slanger igennem mig, planter sig og udvikler sig til en smuk blomst indeni mig, men det ydre narrer dig. Blomsten er i virkeligheden ukrudt, som du ikke kan komme af med, lige meget hvor meget du prøver at komme ned til rødderne. Det gror bare videre. Du gror omkring mit hjerte, påvirker hvert et bank, det laver. Du ønsker mig død i din grav.
Men jeg vil eje dig. Du er min for evigt.

Jeg har aldrig kunnet lide pærer, når jeg tænker over det. De er for bløde, eller så er de for hårde. Maria elskede pærer. Sommetider spiste hun så mange, at hun fik ondt i maven.
Nu kan jeg ikke huske hvordan du ser ud, Maria. Jeg kan næsten ikke huske hvorfor jeg slog dig ihjel.
Du bad selv om det. Slut. Du provokerede mig den søndag aften, og jeg havde bare haft en dårlig dag. Der var ikke mere kaffe i Super Brugsen.
Du ved, at jeg er farlig. Jeg elskede som barn at slå gamle damer ned og barbere dem skaldede hvor jeg derefter løb med deres underbukser og efterlod dem liggende bundløse tilbage. Du ved, at jeg er farlig, men du legede med ilden. Du fortjente dit brandsår. Håber stadig at det svier, Maria.
Jeg druknede dig i toilettet. Jeg holdte bare dit hoved dernede indtil du stoppede med at gøre modstand.
Nu fortryder jeg ligesom. Hvem skal nu besøge mig i min celle? Jeg stirrer op imod den lille sprække. Sollyset dør hen. Men jeg smiler mens jeg sidder i den her stol, spændt fast til alting.
Jeg kan forstille mig hvordan tingene ser ud udenfor. Jeg kan forstille mig al verdens ting. Det eneste systemet ikke kan tage fra mig, nemlig min fantasi. Så jeg smiler, mens jeg skruer min psykopat charme på. Nu kan jeg ikke vente til at se Sasja igen. Jeg vil drukne ham i kartoffelmosen, som er menuen på torsdag. Den lille sprække af sollys falmer, men jeg er lykkelig. Jeg er føler mig så yndig, så smuk. Jeg kan gøre hvad jeg har lyst til. Haha. Nå, ja. Jeg er jo også en Gud.