Et digt
Skrevet 2010-Jan-23 kl 05:10
Træerne har mistet deres påklædning og ser nøgne ud
Der er intet smukt ved dem
Vinteren jagede det sidste smukke væk
Vi står tilbage med os selv
Alene i mørket med det ukendte
Maden smager af ingenting og ingens berøring er god nok, da det aldrig når ind
Der er en blokering. Det er som om vi er døde.
Vores kroppe er overfladiske og det er måske, derfor vi fokusere mere på vores kroppe
Det indeni os er alligevel så råddent, at ingen forbedringer er forbedrende nok
Følelsen af at være uhelbredelig syg skræmmer bogstaveligt talt livet ud af mig
Jeg står tilbage i ruiner af mit gamle liv, og det liv, som er mere gammelt end det andet
Det tog mig lang tid at lægge disse liv bag mig og nu remser min hjerne dem op
Jeg har ikke brug for et til plastic liv med overdreven kærlighed, der højst varer i få uger
Jeg vil ikke have en udløbsdato
Jeg vil have ubegrænset og ægte
Jeg har bare brug for mig selv, og kun mig selv
Der er intet smukt ved dem
Vinteren jagede det sidste smukke væk
Vi står tilbage med os selv
Alene i mørket med det ukendte
Maden smager af ingenting og ingens berøring er god nok, da det aldrig når ind
Der er en blokering. Det er som om vi er døde.
Vores kroppe er overfladiske og det er måske, derfor vi fokusere mere på vores kroppe
Det indeni os er alligevel så råddent, at ingen forbedringer er forbedrende nok
Følelsen af at være uhelbredelig syg skræmmer bogstaveligt talt livet ud af mig
Jeg står tilbage i ruiner af mit gamle liv, og det liv, som er mere gammelt end det andet
Det tog mig lang tid at lægge disse liv bag mig og nu remser min hjerne dem op
Jeg har ikke brug for et til plastic liv med overdreven kærlighed, der højst varer i få uger
Jeg vil ikke have en udløbsdato
Jeg vil have ubegrænset og ægte
Jeg har bare brug for mig selv, og kun mig selv
0 kommentar :: skriv kommentar ::
link
