Sneen dalede ned fra himlen af og ramte mit nøgne ansigt. Jeg lukkede øjnene og smed min jakke, så sneen kunne ramme hele min krop. Jeg vil have den skulle omfavne mig.
Jeg ved ikke hvad det var.
Måske følelsen af kulden, der skar ind i huden på mig og ind til mine levende organer.  Det gjorde, at mit hjerte bankede hurtigere og kæmpede for at holde min krop varm. Min hjerne genoplivede gamle minder, som var sat på standby i for lang tid. Jeg trak vejret i et roligt tempo, mens jeg så alle disse billeder passere bag mine øjenlåg. Det gjorde slet ikke ondt.
Jeg nød mig selv for bare et lille øjeblik. Jeg var næsten et barn igen.
Jeg smilede stille for mig selv, mens jeg forsvandt ind i mig selv. De forbigående måtte have troet, at jeg var sindssyg. Jeg var bare rigtig glad.