Efter i dag...
Skrevet 2010-Mar-19 kl 01:21
Så jeg føler jeg har brug for at skrive et eller andet. Jeg har lige skrevet nogle digte og en enkel novelle. Jeg ved ikke hvorfor jeg er begyndt at skrive digte, fordi det har jeg aldrig gjort før.
Jo! Da jeg var 11-12 år gammel, så skrev jeg rigtig mange digte, men de var ikke lige noget at være stolt af. Jeg har dem stadig på min computer, men det er ikke noget, som jeg vil vise. Lad os bare sige, at det er en del af fortiden nu...
Jeg blev inspireret af en digter, som simpelthen er så talentfuld. Den måde han bruger sine ord på, så de nærmest flyder i teksten og samtidigt rammer en så hårdt med deres mening (Det gav sikkert kun mening for mig). Selvom jeg nok ikke forstår altid meningen i selve digtet, så får jeg det altid til at hænge sammen med mine egne tanker, eller det jeg har været igennem. Nogen gange får jeg helt lyst til at kramme ham og spørge hvor han har været hele mit liv. Jeg er aldrig blevet rørt over digte før.
Jeg er også begyndt at læse Michael Strunges digte. Jeg er gået glip af ret meget, kan jeg se. Jeg troede bare at han var en, der skrev kærlighedsdigte, så jeg troede ikke, at det var noget for mig. Dumme, dumme Tilde....
Jeg tror også, at jeg vil begynde at læse bøger igen. Jeg er stoppet lidt med det, men jeg vil rigtig gerne begynde igen.
Hvis du kender en forfatter, som du synes har skrevet nogle gode bøger, så skriv det til mig, fordi jeg er meget interesseret i at læse andre ting, end jeg plejer.
Nu bliver min mor sikkert rigtig glad. Men jeg tror, at jeg vil forsøge med de der krimibøger, selvom jeg hader krimi, og synes det er røvsygt. Men... Jeg har aldrig givet det en chance. Måske skulle jeg prøve.... Måske.
Jeg fik faktisk sendt min ansøgning ind til forfatterskolen, og i starten var det faktisk min mor, der gav mig idéen. Jeg har altid villet, men aldrig tænkt på at sende en ansøgning ind nu. Så vi gik ind på siden og fandt ud af, at fristen var d. 1 marts. Så jeg havde travlt hvis jeg skulle nå at få den ind.
Jeg huskede mig selv på, at tænke at jeg ikke kom ind og jeg ikke måtte blive skuffet. Jeg gik ind i projektet hvor jeg var klar over, at det ikke skadede at prøve og at næste gang ville jeg prøve engang til. Dem fra forfatterskolen vil ikke slippe af mig fra nu af.
Det var lidt svært.. Jeg skulle finde de rigtige tekster... Rette dem om og om igen... Ændre teksterne, som jeg har valgt skulle med... Huske på hvor mange sider, jeg skulle overholde... Ændre tekster igen... Rette teksterne om.. Ændre tekster en gang til.. Skrive nogle nye.. Rette dem... Fastholde dem... Tro på det... Huske hvor mange sider, jeg skulle overholde... Fastholde det... Rette teksterne.. Skrive ansøgningen!
Men så mens jeg sad der fra klokken 12 om eftermiddagen til sent om aftenen, hvor jeg arbejdede på mine tekster, så begyndte jeg at indså hvor meget jeg egentlig ønskede det.
Jeg fik næsten lyst til at græde af glæde over at forstille mig, hvis jeg kom ind. (Jeg ved det, det burde jeg ikke fordi det er vist kun otte, der kommer ind.. Men når ingen så det, så tillod jeg mig selv at drømme).
Jeg tror aldrig jeg har arbejdet så meget med noget før, og været så koncentreret. Sommetider glemte jeg helt at spise, ja selv at gå på toilettet! (Den detalje skulle I altså også lige få).
Jeg nød det virkelig at arbejde med mine tekster, fordi det er jo det jeg elsker allermest at lave.
Da jeg var op på posthuset og skulle skrive adresse på og alt det der på konvolutten, så kunne jeg mærke mine hænder ryste og at jeg fik hjertebanken fordi jeg indså virkelig hvor meget jeg ønskede det.
Nu er jeg overbevist om, at det er det jeg vil lave og det er det, jeg vil fokusere på, fordi jeg har aldrig været så glad og tilfreds som da jeg sad og arbejdede med mine tekster i dagevis.
Jeg plejer altid at være træt og i dårligt humør i skolen fordi jeg føler at jeg spilder min tid, men når jeg arbejder med mine tekster, så kan jeg bare mærke, at det er det jeg vil og det er det, jeg skal lave. Jeg kan også forstille mig selv arbejde med det.
Der er ikke noget at gøre. Det er bare det, der gør mig glad og altid har gjort. Det er altid noget, jeg kommer tilbage til. Det er noget jeg gør hver dag, og har gjort siden jeg var otte og lærte at stave. Det er noget, jeg brænder virkelig for.
Et sted indeni, så er det rart at vide hvad jeg vil, men stadig bliver jeg urolig, fordi jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre. Det er en smule usikkert, fordi jeg kan ikke få en uddannelse indenfor det. Jeg kommer nok ikke engang ind på forfatterskolen, så jeg må også have en uddannelse ved siden af....
Men jeg vil simpelthen det her så meget.. Jeg kan faktisk slet ikke beskrive hvor meget jeg vil det her.
Men hvert fald fra i dag af, så ved jeg, at jeg vil arbejde videre med mine tekster, og sende en ansøgning ind næste gang, man kan. Jeg vil blive ved...
Tilde.
...
Way to go Tilde!
Krydser alle de fingre jeg kan for dig! Men ellers kan man jo sagtens skrive uden at gå på forfatterskolen. Selvfølgelig kunne det være fedt at uddanne sig indenfor det man brænder for, men man har nu også hørt noget brok om, at det var en bestemt type tekster, der kom ud af forfatterskoleelever. Og det skriver jeg KUN for at minde dig om, at selv hvis det bliver en skuffelse, så er der altså også en verden uden for. Og kommer du ind... Så hold fast på din stil! Jeg synes bestemt heller ikke, du skal droppe ideen om at sende noget ind til nogen forlag, uanset. Jeg tror sagtens, du har potentialet til at kunne slå igennem den vej, forfatterskole eller ej. Men det kan jo nok godt tage nogen år, før det er noget, man kan leve af, så en anden uddannelse er nok ikke ad vejen. Det vigtige er, at du har fået bekræftet dig selv i, at du virkelig vil det her. Og selvfølgelig skal du også gøre det! Forfatter skal du nok blive (eller det er du jo allerede, men du forstår nok), på den ene eller den anden måde
<i>Kommentar uden titel</i>
Skrevet 2010-Mar-19 kl 06:16 af TILDE
Jeg ved godt, at man kan skrive uden at gå på forfatterskole.. Men det kunne være så fedt at få muligheden, hvis du forstår! :)
Jeg tror, at jeg kunne få rigtig meget ud af det, også fordi jeg gerne vil have udfordringer og forbedre mig. Grunden til jeg søger ind, er jo faktisk fordi jeg vil blive bedre. Man kan jo altid blive bedre.
Jeg vil også gerne et sted hen, hvor folk faktisk tager det seriøst og går op i det. Det ville jeg synes var den syvende himmel for mig. Men jeg har også sagt til mig selv, at hvis jeg ikke kommer ind på forfatterskolen, så forsøger jeg bare næste gang, men jeg skal nok blive forfatter om jeg kommer ind eller ej.
Problemet er også lidt, at jeg ved ikke rigtig hvad de kigger efter i tekster, så jeg var rigtig forvirret, da jeg skulle lede efter de rigtige tekster. Jeg ved jo ikke om de synes, at jeg har potentiale. Jeg ved ikke om de synes jeg er for ung, eller at mine tekster er langt ude. Jeg ved jo slet ikke hvad de leder efter.
Der er heller ikke særlig mange der kommer ind, hvilket er lidt ærgeligt, fordi jeg synes, at dem der brænder for at skrive, skal have muligheden for at komme ind og prøve det.
Men hvert fald vil jeg blive ved, og jeg har tænkt mig, at tage gymnasiet næste år hvis det står til jeg får afslag, hvilket jeg nok gør.
Men altså. Jeg vil egentlig kun skrive, og det er ingen tvivl om, at det er det jeg skal.
Men jeg er også overbevist om, at lige meget hvad, så kan jeg ikke stoppe med at skrive, fordi det er sådan en stor del af mig og min hverdag. Det er bare noget jeg gør.. Så jeg skal nok finde på noget, på en eller anden måde. Rette af TILDE den 2010-Mar-19 kl 05:18
...
Jamen jeg forstår sagtens hvorfor du gerne vil det! Som sagt var det også bare for at minde dig om, at der vil være andre muligheder, hvis det glipper. Du kan også prøve at melde dig til noget skrivegruppe eller skrivekursus, jeg gik selv på et i nogen måneder med nogen andre unge mennesker, og det synes jeg faktisk gav rigtig meget, fordi man fik sådan et forum hvor man kunne boltre sig i at skrive og udveksle konstruktiv kritik og udvikle sin egen retning.
Men jeg er da heller ikke i tvivl om, at forfatterskolen er en fantastisk mulighed for dig. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvordan du passer ind i retningen, for jeg mener altså, jeg engang har læst en artikel om, at det var sådan nogen interne tekster, der kom derfra, sådan noget lidt højrøvet noget. Men det kan sagtens være, jeg tager fejl.
Men egentlig tror jeg også, gymnasiet kunne give dig en del, jo, forstået på den måde, at det jo er noget, størstedelen af dit publikum nok også vil gå igennem og derfor måske er en god verden at kende. Hvis det giver mening? Det ved jeg ikke om det gør. Jeg føler i hvert fald, det har givet mig en del personligt og ligesom lukket mig længere ind i samfundet, hvis man kan sige det på den måde... Ej okay, jeg kan slet ikke formulere hvad det er jeg mener lige nu...
Jeg tror også, du vil blive ved med at skrive uanset hvad. Det håber jeg godt nok!
Hvornår får du svar??
Kommentar uden titel
Skrevet 2010-Mar-20 kl 08:44 af TILDE
Jeg vidste slet ikke, at der fandtes sådan noget som et skrivekursus... Hvor kan man melde sig til sådan noget? Det kunne være rigtigt fedt!
Ja. Faktisk har jeg overvejet det samme. Derfor sagde jeg også før, at jeg ikke vidste om de ville kunne lide mine tekster. Jeg har ikke lyst til at komme ind for at ændre mig selv eller den måde jeg skriver mine historier på (hvis det giver mening, altså ændre min stil), men for at blive bedre til det jeg gør.
Men nu snakker jeg egentlig om det, som om jeg kommer ind. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke gør. Jeg tror ikke, at jeg har god nok endnu til at overhovedet kunne komme ind. Jeg har meget at lære endnu, det ved jeg. Jeg har bare ikke lyst til at vente mere, fordi nu er jeg endelig færdig med folkeskolen, og skal snart afslutte tiende klasse.
Men jeg giver dig ret. Jeg kan også få meget ud af gymnasiet, derfor så har jeg skrevet det på min uddannelseplan, og det er sådan set også det, jeg regner med jeg skal næste år. Men jeg forstår godt hvad du mener. Jeg kan ikke rigtig forklare det, ligesom du ikke kan, men jeg forstår godt hvad du mener og hvad det kan give mig. Det har jeg selv tænkt på. Også, at det bare ville være godt for mig at prøve nye ting. Jeg begyndte jo i år et sted, hvor jeg ikke kendte nogen, og jeg har udviklet mig rigtigt meget bare på det her år.
Det vil jeg helt klart fortsætte med. Selv når jeg ikke føler mig i humør til at skrive, så skriver jeg alligevel. Det er bare den måde jeg udtrykker mig på og får mine tanker eller oplevelser ud på papir, hvis man kan sige det sådan. Det betyder meget for mig, at jeg kan sætte mig ned en gang imellem og skrive...
:)
Jeg ved det ikke. Jeg kiggede faktisk på deres hjemmeside i går for at tjekke, men der står ikke noget om hvornår man får svar. Jeg tror, at det vil tage lang tid, fordi der er jo noget med 250 ansøgere.
Jeg har faktisk ikke tænkt så langt som hvad jeg ville gøre hvis de ville have mig til samtale, fordi jeg har ikke overvejet det. Jeg tror, at jeg ville fuldstændig i gå lidt i panik. :)
...
Hmm altså det jeg var på var bare sådan privat, hvor der var en forfatter, som afholdt nogen små grupper. Jeg tror, hun hedder Mette Kappel eller noget i den stil. Men så vidt jeg husker kostede det også en del i forhold til hvor meget tid man fik der, selvom man fik rigtig meget ud af det. Men jeg tror egentlig, der findes mange tilbud af den type. Jeg tog en folder på biblioteket den anden dag med tanke på dig, det var vist noget i sommerferien for unge mennesker, skal nok skrive så snart jeg finder ud af hvor jeg har smidt den hen. :) Ellers findes der som nævnt også skrivegrupper, hvor man simpelthen bare mødes engang imellem med nogen andre som også skriver og udveksler kritik og så videre, det har min mor gjort meget (jeg tror det var til sådan en, mine forældre mødtes...). Men jeg ved faktisk ikke, hvordan man finder sådan en gruppe.
Nej, det er netop også det jeg mener. :) At du selvfølgelig skal blive ved med at udvikle dig og søge måder at gøre det på, men uden at ændre dig væk fra dig selv. Selvfølgelig.
Jeg kan sagtens forstå, både at du har søgt og at du ikke regner med at komme ind. Du ER jo immervæk meget ung endnu. Men det er sikkert også et fint signal at sende, hvis man søger flere gange, selvom man ikke kommer ind i første hug.
Ja, der kan du bare se. Jeg er sikker på, at gymnasiet også vil kunne udvikle dig meget. Og så er det jo nok også vigtigt ikke at "falde ud af uddannelsessystemet", hvis du ikke kommer på forfatterskolen i år. Har du tænkt over studieretning og sådan? Hvornår er det egentlig man skal søge, har det ikke været?
Det ved jeg, det gør. :) Og det er jo kun godt!
Det er meget muligt, det kommer til at tage lang tid, ja. Men man får vel også besked i god tid, hvis man skal til samtale..? :)
...
Er det ikke det her:
"Indbydelse til samtale udsendes i slutningen af maj. Det endelige svar udsendes i begyndelsen af juni." ?
Kommentar uden titel
Skrevet 2010-Mar-27 kl 04:31 af TILDE
Nu når jeg tænker mig om, så kan jeg godt huske, at jeg fandt noget på nettet, som var et skrivekursus. Det var vist også privat, og hold da op hvor var det dog dyrt. Men alligevel.. Hvis man får meget ud af det, er det nok det værd.
Hvor det sødt af dig, at du tog den der folder. Sidder helt og smiler. Jeg er meget interesseret i det, så hvis du finder den, må du gerne skrive det til mig! :)
Jeg er hvert fald rigtig interesseret i sådan noget en skrivegruppe, som du beskriver. Jeg tror, at det ville næsten være himlen for mig. Jeg elsker sådan noget.
Jeg har også den fornemmelse af, at den der kommer ind, er utrolig gode og jeg har stadig ting jeg skal arbejde med. Min grammatik er ikke fejlfri og det er mine historier heller ikke. Jeg vil bare gerne blive bedre, og jeg hader at min alder kan være i vejen.
Det var d. 15 marts de modtog de der uddannelsesplaner, og jeg har skrevet mig på tre gymnasiumer. Jeg vil gerne tage en stx uddannelse. Hvert fald vil jeg gerne have noget med sprog og psykologi, fordi det interessere mig mest.
:)
Nå. Det havde jeg slet ikke set! Men tak. Nu ved jeg det. haha!
Jeg synes bare ikke jeg kunne finde dato på hvornår ca. man fik besked. Nå, ja... Det var godt du fandt det :)
...
Hey, så er jeg hjemme igen.
Ja det kan nemlig være ret dyrt. Om det er det værd... Tjah. Kommer sikkert an på den enkelte og det enkelte hold - jeg syntes, det var det værd, da jeg gjorde det. :)
Har fundet den, men kan se nu på deres hjemmeside, at det kun er for 13-16-årige. Det stod der ikke lige på folderen. Hvis du selv lige vil tjekke efter om der evt. er andre tilbud eller links, er siden her: http://broenderslev-forfatterskole.dk/
Skrivegruppe ved jeg som sagt ikke hvordan man finder. Har du kigget på fyldepennen og den side der hedder HUF?
Det er de måske... Jeg er jo af den opfattelse, at netop alt det med grammatikken og så videre er noget, man kan lære, mens det at skrive noget, der er værd at læse, det er sgu næsten noget man bare enten kan eller ikke kan. Men hvad de vælger efter på forfatterskolen er jo ikke til at sige.
Man kan sige, at det positive ved det med alderen er, at den vil ændre sig med tiden, men det er selvfølgelig irriterende at vente!
Okay, herligt. :) Syntes nok, det havde været, min fætter skal jo også begynde på en gymnasial uddannelse i år - han har dog valgt Niels Brock, åbenbart. :P
Nej, det var heller ikke skrevet på det mest logiske sted/måde... :)
Kommentar uden titel
Skrevet 2010-Apr-8 kl 01:18 af TILDE
Hej, og velkommen hjem. Undskyld for det sene svar. Jeg havde slet ikke set, at du havde skrevet. Det må du undskylde!
Nu er jeg 17 år gammel, så jeg ved ikke om jeg kan. Men tusind tak. Det skal jeg kigge på :)
Det er rigtigt sødt af dig, at du viser mig det...
Jeg får tit fået fortalt, at min grammatik er rigtig dårlig og det vil ALDRIG gå hvis jeg aldrig lærer det, fordi så kan jeg ikke blive forfatter og så videre.
Jeg vil rigtig gerne lære det, men sådan noget som komma og så videre, er rigtigt svært. Tit er der forskellige meninger om hvordan man skal sætte et komma, så jeg sætter dem bare som jeg har lært og ellers hvor jeg synes der burde være en pause...
Men jeg bliver nok bedre med tiden. Jeg øver mig hvert fald og interesserer mig for det, så det skal nok gå.
Nå! Ja. Jeg er ikke særlig vild med at skulle gå på gymnasium, men det skal nok komme. Jeg tror, at jeg er lidt skoletræt.... Vil egentlig bare skrive, men det går jo ikke.
Forrige side | Side 26 af 128 | Næste side
|
|
|