OPRET GRATIS BLOG
 
Life is cushy and no one ever dies or gets fat

Overspringsblogning...

Skrevet af Tjulahöpö den 6.9.2011 kl. 20:32
Min blog er random.

Jeg begynder at tænke, at jeg hurtigt bliver træt af pandehåret. Ikke fordi det ikke er pænt, men fordi det er svært at få til at sidde og holde. Er heller ikke helt tilfreds med at hun klippede det så tyndt og så langt, tror det ville være nemmere at have med at gøre, hvis der var lidt mere af det. Nåh, ret random, men altså, jeg er træt.

Retrohygge med Præcis. Elsker at vi har fået gjort det til en lille tradition, selvom det næsten er mere tradition, at der er lukket, og vi må finde et andet sted. Men uhm, vil drømme om den kakao meget længe herefter!!

Studiet er lidt overvældende lige nu. Så hvad bedre end at overspringshandle med sin bog. Okay, faktisk er jeg ved at printe læsestof ud. Men shh.

Her er hvad jeg lytter til, når jeg savner mit Afrika:




http://www.reverbnation.com/tunepak/3429930

Tjah. Nu må jeg læse de... Hmm... Ca 70 sider til på torsdag. Eftersom jeg er i lab fra morgen til aften imorgen. Ah, gotta love 3rd year.

Home again

Skrevet af Tjulahöpö den 5.9.2011 kl. 20:56
Årh ja. Det er langt om længe blevet tid at starte et nyt studieår. Det er fantastisk at være tilbage, at være igang, at lave det, man brænder for, at se de gammelkendte ansigter igen. Men det er hårdt, allerede, især lige nu, fordi jeg har fanget mig en voldsom forkølelse og brugte det meste af weekenden i sengen. Og det er iblandet en hvis vemodighed; vi er ved at være nået så langt i vores studie, at gruppen begynder at spredes på forskellige valgfag og retninger, og som om det ikke skulle være nok rusken op i det sociale, er vores elskede second home på studiebaren et konstant savn og vil være det endnu indtil de forhåbentlig får fikset vandskaderne i løbet af det næste halve års tid.

Og alligevel er det den der følelse af at komme hjem, der præger studiestarten nok engang. Det er følelsen af at komme tilbage til noget og opdage, at alt er (næsten) som man forlod det, og at man er lykkelig for, at det forholder sig sådan.

Der er dog en hel del hoveder, jeg håber at se mere til, end hvad jeg har gjort i dag. Der er også én, jeg havde håbet ikke at have det sådan med. Som sagt... På mange måder har intet ændret sig.

Egentlig vil jeg også bare gerne vise mit nye look frem. Jeg er endnu ikke nået til at fortryde det. Føler på en måde, at denne ydre ændring meget passende afspejler min indre ændring.

Der er noget... Der kommer til at ske... På et tidspunkt. Tror jeg. Håber jeg, måske, idt.

Change

Skrevet af Tjulahöpö den 1.9.2011 kl. 20:34
Esker min tantes reaktion: "Hvad er der sket!!?!" Det sjove ved det var, at vi havde stået og snakket nede i køkkenet tidligere, uden hun lagde mærke til noget. Haha.

Og min fætter (nogenlunde som ventet): "Åh nej mor, du må ikke gå, jeg vil ikke være alene med den fremmede!" Og lidt efter, da hun var gået: "Hvorfor er det lige, du er blevet klippet?"

Okay. Er ikke helt sikker på, om det skal tages som komplimenter. Men jeg. Jeg elsker mit nye hår!

Oh yeah.

Skrevet af Tjulahöpö den 24.8.2011 kl. 19:14
Slut med kedsomheden for denne uge!

I dag har jeg crashet reeksamenslæsegruppe og følt mig hjemme for første gang i lang tid. Nordkvinden, Fugl og Ninja læste på Biocenter, mens Be, Spøg, Ego og jeg var på onsdagsmuseum, så vi besluttede at aflægge dem en visit og endte med at stå og nørde betasheets på tavlen. Elsker mit studie og menneskerne på det. Havde savnet dem alle så meget. Glæder mig til at komme i gang igen. Selvom næste blok bliver pissehård. Og gruppen er lidt spredt på forskellige fag. Og studiebaren er lukket på ubestemt tid pga. vandskader.

Men jeg har bare haft sådan en pissegod dag!

Nåh. I morgen er der sushi, i overmorgen er der madklub, lørdag er der vejfest (som jeg ikke er voldsomt lun på, men har vist intet bedre), og søndag er der en tur på Fyn og besøge storebroderen min. Og jeg skal også nå alle de der kedelige praktiske ting. Og at læse forud.

Det viste sig for øvrigt, at Pixmania dagen efter deres sidste mail tilbage i juni havde konstateret, at batteriet ganske rigtigt manglede, og det skulle jeg da have. Manden i telefonen ville straks få det sendt til mig. Venligt, venligt. Meeen, hvad var der sket, hvis jeg ikke havde ringet til dem?

Jeg glæder mig voldsomt til at modtage min frakke.

Nu... Vil jeg finde på et eler andet random at foretage mig.

Galde

Skrevet af Tjulahöpö den 22.8.2011 kl. 19:03
Øv jeg er sur. Har rodet med forsikringer hele dagen, sikken et hyr. Og nu er jeg så også kommet i tanker om, at jeg aldrig hørte mere fra Pixmania angående det ekstra batteri, de aldrig sendte mig. Fejl sker, det forstår jeg. Men at jeg kom af sted på ferie uden det batteri og derfor missede en hel del billeder var ret uheldigt, og at de nu ikke har ladet høre fra sig i en måned lugter lidt af, at de løber an på, at jeg bare glemmer alt om sagen. Sådan nogen idioter.

Nu vil jeg printe alt det forsikringsgejl, så jeg kan sende det imorgen og forhåbentlig få lidt penge. Plus at jeg har en del tilgode fra sygesikringen "danmark", det kære koncept. Gotta love it. Financierer således min nye frakke. Og labert undertøj. Glæder mig til pakken dukker op.

Må også snart tage mig sammen til at pakke kufferterne ordentligt ud og uddele afrikansk gejl til familie og hvem jeg nu ellers har lovet det ud til.

Er sgu gået helt i stå her. Hader det. Kan bare ikke tage mig sammen. Keder mig som ind i helvede, men kan ikke tage mig sammen til at det, jeg bør. Eller vil, for den sags skyld. To ugers ferie igen. Suk.

Nej. I morgen. Mañana, mañana.

Real trøsteshopping

Skrevet af Tjulahöpö den 20.8.2011 kl. 22:19
Men det bliver Asos, der kommer til at handle med mig i stedet. Af denne grund:
Image 1 of ASOS Premium Belted Coat
Elsker at de har catwalk-videoer af deres tøj, men kan desværre ikke poste den her. Billedet gør slet ikke frakken retfærdighed, men det var for at vise farven, som er den primære grund til min forelskelse i dette stykke beklædning.
 Jeg har denne her meget klassiske, dueblå frakke, som jeg har knuselsket de sidste fem år og ledt efter en afløser til de sidste tre, men der er ligesom ikke så meget, der kan være værdig efterfølger til dén. Især fordi alle vinterfrakker altid er kedelige og sorte. Øv. Men jeg har altid elsket kjolefacon-frakker. Håber bare, denne sidder godt, for det kan blive en helvedes dyr returporto. Og at farven er som på billedet og ikke "dark green", som de skriver.

Hvis jeg var meget rig, ville jeg også eje disse to (fra Wheels & Dollbaby og Karen Millen til hhv. 268 og 190 pund... men se dem dog!):
Image 1 of Wheels and DollBaby Mademoiselle Dentelle Lace Picnic Dress with BeltImage 1 of Karen Millen Amazing Oversized Flower Draped Silk Georgette Dress

Køber nok nogen andre småting. Asos bugner af alskens og i alle prisklasser, men jeg har besluttet ikke at købe noget, jeg ikke både manger og er helt vild med - og har råd til.

Fantasitrøsteshopping?

Skrevet af Tjulahöpö den 19.8.2011 kl. 15:27
Argh! Det burde være forbudt for lagersalg.nu at udsende nyhedsmails, når man har ferie og ingen penge og keder sig!

Wishlist:

S'nob x2 / Noblesse:
Klik på billedet, for at se et større billedeKlik på billedet, for at se et større billedeKlik på billedet, for at se et større billede
Margit Brandt:
Klik på billedet, for at se et større billedeKlik på billedet, for at se et større billedeKlik på billedet, for at se et større billede
St. Martins:
Klik på billedet, for at se et større billedeKlik på billedet, for at se et større billede
Other lovely stuff I won't buy:


Klik på billedet, for at se et større billedeKlik på billedet, for at se et større billedeKlik på billedet, for at se et større billedeKlik på billedet, for at se et større billedeKlik på billedet, for at se et større billede
Der er så meget, jeg kunne fortælle min blog. Men nej.

Dagens sms: "Hehe, var lige på Bernsdorffsvej. Du har vundet den. Rururuuuuu. :) "
Elsker interne ting. Kom sådan til at smiive sårbar.

---

Dammit. Jeg ville ikke skrive noget, for jeg ved, det ikke betyder noget, men det gør det måske alligevel. Det er et portræt af en ændring i mig selv. Og af skridt, jeg stadig mangler at være i stand til at tage. Og af noget, der ikke rigtig er noget, men ikke helt er ingenting, heller. Af forvirring.

---

I dette stadie af ingenting og døre på klem er jeg sårbar, men også stærkere.

Det, jeg ikke forstår, pirrer mig.

Så jeg venter.

...

Skrevet af Tjulahöpö den 25.7.2011 kl. 19:01
Meh. Skuffet. Havde forventet flere billeder af halvnøgne, dansende negre. Og måske en lille bitte besked. Men hey. Never mind.

Har bagt vild bærtærte med Alf.

Savner allerede Afrika... Meget. Det er forfærdeigt.

Sammensurium

Skrevet af Tjulahöpö den 22.7.2011 kl. 20:44
Jeg orker ikke skrive alt lige nu. Det hele er en stor pærevælling. Tanker, følelser, indtryk fra de sidste par dage og de sidste par uger vælter rundt oven i hinanden, og helt ærligt ved jeg ikke, hvad jeg føler. Det eneste jeg ved er, at intet skete som ventet.

Min farmor døde natten til i søndags, og jeg er kommet hjem fra Kenya for at være der til begravelsen, som var i går. Tårerne kommer som et slag bag øjenlågene på uventede tidspunkter, men jeg er ikke ude af stand til at le og til at leve. Jeg tror stadig ikke, realiteten for alvor har indhentet mig, og på et eller andet tidspunkt kommer jeg nok til at græde over det for alvor.

Kenya var fantastisk, og på nogen måder kunne jeg godt have været ked af at have afbrudt ferien, men det er jeg egentlig ikke. Jeg ved, jeg gjorde det rigtige. På flere måder. Jeg ville have fortrudt det så mange gange, hvis jeg ikke var kommet hjem.

Jeg elsker Afrika. Farverne er klarere, og jeg føler mig så uendeligt meget mere levende der, i glimt næsten lykkelig. Jeg savner det, når jeg ikke er der, og jeg kan tale om det i uendeligheder og mærke mine egne julelys i øjnene. Jeg ved, Afrika har sine problemer, og min hudfarve forhindrer mig i nogensinde helt at være en del af det, men jeg elsker det. Jeg betragter det med dyb fascination og respekt, og alligevel med den afstand, der kommer af forskelligheder. Afrika sætter dybe spor i mig og bliver en del af mig og min udvikling.

Jeg skal aldrig ud at rejse med Kitty igen. Aldrig. Jeg tror ikke engang, jeg betragter hende som min veninde mere. Jeg spurgte mig selv så mange gange, hvorfor hun havde taget mig med, for hun behandlede mig ikke som én, hun bekymrede sig det mindste om. Det meste af tiden følte jeg mig som én, hun kunne prøve at opbygge sin selvtillid på bekostning af... Én, hun kunne hakke på, hundse med, kræve bekræftigelse fra og bruge til at fremhæve sig selv overfor fremmede. Hendes reaktion, da jeg fortalte om min farmor, var at give mig nøglen til vores værelse og sige, at så kunne jeg gå op og græde ud, og så gik hun ellers i gang med at tilrettelægge, hvordan hun selv hurtigst muligt kunne fortsætte som planlagt uden mig. Selv adskillige fremmede har vist mere omsorg, end hun har.

Til gengæld har jeg mødt så utroligt mange andre fantastiske mennesker. Flere end jeg kan nævne... Først og fremmest Kittys familie, som vi til dels rejste med, har været fantastisk. De tre kenyanske søstre har budt mig velkommen med åbne arme, deres døtre har været venlige omend generte, Kittys onkel har hjulpet med alt, familien vi delte lejlighed med har været så søde, så søde (omend børnene var noget larmende). Andre, der fortjener at blive nævnt: Hollænderen der rejste alene og uforberedt, det engelske par og deres guide som jeg spillede kort med, samt de to israelske piger der lærte os "Gæt en kendt"-legen, den sønderjydske familie og de to MS-damer, vores kok som fulgte mig ned af bjerget, vores rengøringskone som altid var så sød, jokerfyren på turistkontoret med de fjollede vittigheder i hver eneste sætning, adskillige tilfældige fremmede på vej diverse steder hen, et par søde taxichaufførerer (og en enkelt rådden, der ville betales to gange), den venlige arabermand fra Gulf Air der reddede mig ud af en billetkrise, den rare tykke engelske herre der forærede mig penge til en flaske vand...

Og i flyet fra Nairobi til Bahrain mødte jeg den sødeste fyr, som fortjener at få sit helt eget afsnit. Han viste sig at være danser på vej til Europa for at optræde, og vi snakkede en del om forskellene på Europa og Afrika, men det var først på den sidste del af turen, vi egentlig talte sammen. Inden da havde han både nået at hjælpe mig med at finde høretelefonindstikket og at tilbyde at skaffe mig vand da jeg vågnede af en lur - sådan nogen små ting, hvor jeg ikke kunne lade være med at smile, fordi det var så uventet omsorgsfuldt. Senere, da jeg trak benene op på sædet, slog han armlænet ved siden af mig op, hvorefter han rakte over og løsnede sikkerhedsselen om mit liv. Det gav et lille sug i mig ved berøringen, for på det tidspunkt havde vi talt en del sammen, og jeg havde allerede fundet mig selv både overraskende tryg og voldsomt tiltrukket af denne fremmede og egentlig ikke specielt pæne fyr. Vi udvekslede kun få ord på vej ud af flyet og gennem transitten, men vi gik side om side, som havde vi kendt hinanden længe, og det føltes så rart, at han var der. Jeg ved ikke, hvorfor jeg bare gik i stedet for at bruge noget af ventetiden sammen med dem, men jeg fortrød det hurtigt omend for sent. Jeg har tænkt meget på ham, for det er sgu sjældent, man møder sådan én, så jeg håber snart, han ser, at jeg har tilføjet ham på facebook, som jeg lovede. Jeg kan ikke forklare det, man han var fandme så sød, altså.

Jeg læste engang en klog betragtning, hvis indhold i sin essens var, at føler man sig på en eller anden måde beriget, når man går fra samværet med et menneske, er det menneske værd at holde på her i livet. Jeg kan ikke huske ordlyden, hvem der har sagt det, eller i hvilken sammenhæng, jeg har læst det, men det er netop sådan, jeg vælger menneskerne i mit liv, og det er sådan, jeg mener, det bør være. Naturligvis for begge parter. ivet er sgu for kort til andet.

The map...

Skrevet af Tjulahöpö den 26.6.2011 kl. 22:44

Og så nåede vi til søndag aften...

Skrevet af Tjulahöpö den 26.6.2011 kl. 21:58
http://photos.500px.com/270443/4

Mehehe. Prøver stadig (!!!) at holde op med at være bagstiv efter i fredags. Har voldsomme moraske tømmermænd. Griner lidt for mig selv, når jeg kommer i tanker om ting fra aftenen.

I det mindste bar jeg det (lidt) mere graciøst end sidst jeg fik så meget indenbords. Eller det var en anden måde at være ugraciøs på. Jeg ved det ikke helt.

Tror, jeg er ved at opdage en side af mig selv, jeg ikke har kendt før. Dét kan man sige meget om. Men vi lever sguda kun én gang. Tror bare lige, jeg skal lære at styre det lidt bedre. Host.

...

Skrevet af Tjulahöpö den 21.6.2011 kl. 21:41
On a reated note... Spøjst.

Both sides, now

Skrevet af Tjulahöpö den 18.6.2011 kl. 09:43
Rows and flows of angel hair
And ice cream castles in the air
And feather canyons everywhere
I've looked at clouds * that way

But now they only block the sun
They rain and snow on everyone
So many things I would have done
But clouds got in my way

I've looked at clouds from both sides now
From up and down, and still somehow
It's cloud illusions I recall
I really don't know clouds at all

Moons and Junes and Ferris wheels
The dizzy dancing way you feel
As ev'ry fairy tale comes real
I've looked at love that way

But now it's just another show
You leave 'em laughing when you go
And if you care, don't let them know
Don't give yourself away

I've looked at love from both sides now
From give and take, and still somehow
It's love's illusions I recall
I really don't know love at all

Tears and fears and feeling proud
To say "I love you" right out loud
Dreams and schemes and circus crowds
I've looked at life that way

But now old friends are acting strange
They shake their heads, they say I've changed
Well something's lost, but something's gained
In living every day

I've looked at life from both sides now
From win and lose and still somehow
It's life's illusions I recall
I really don't know life at all
I've looked at life from both sides now
From up and down, and still somehow
It's life's illusions I recall
I really don't know life at all

- Joni Mitchell. Er ikke specielt vild med hende, eller med sangen egentlig, men smukke smukke yrics.

...

Skrevet af Tjulahöpö den 17.6.2011 kl. 23:27
Random grooveshark-generated music:


I dag... Ville jeg ønske, alting var anderedes. Hvis jeg kunne skrue tiden lidt tilbage... Ændre nogen ting, ændre mig selv. Så kunne jeg se alting være bedre. Men tingene er som de er.

Kamera

Skrevet af Tjulahöpö den 14.6.2011 kl. 23:19

Det bliver nok mit nye kamera. Rørte ved det, da vi var ude i Bilka, og det var ret lækkert, men jeg ville gerne lige undersøge lidt nærmere. Rent tilfældigt, det så var det samme kamera, der poppede op med hæderlige anmeldelser på de hæderlige anmeldelsessider, jeg fik gravet frem. Kunne godt bruge længere tid på søgningen, men tror ikke, jeg finder det meget bedre i den klasse. Har også gået og overvejet et mere prof et, for kunne vildt godt tænke mig at lege med sådan et, men jeg får jo aldrig tid til at sætte mig ind i det for hulen. Dette kamera giver mig stadig muligheden for manuelle indstillinger, så det er vel et godt trinbræt.

Nok for quadruppeblogningen (stave?) og overspringshandlingerne - i seng med mig.

PS: Må snart i CD-kælderen og/eller på biblioteket!

Gary Provost, quoted in Roy Peter Clark’s (terrific) Writing Tools:

Skrevet af Tjulahöpö den 14.6.2011 kl. 21:17
"This sentence has five words. Here are five more words. Five-word sentences are fine. But several together become monotonous. Listen to what is happening. The writing is getting boring. The sound of it drones. It’s like a stuck record. The ear demands some variety. Now listen. I vary the sentence length, and I create music. Music. The writing sings. It has a pleasant rhythm, a lilt, a harmony. I use short sentences. And I use sentences of medium length. And sometimes, when I am certain the reader is rested, I will engage him with a sentence of considerable length, a sentence that burns with energy and builds with all the impetus of a crescendo, the roll of the drums, the crash of the cymbals–sounds that say listen to this, it is important."

Geniat lavet.

Rahsaan Patterson - The Best

Skrevet af Tjulahöpö den 14.6.2011 kl. 18:38


For helvede hvor er han dygtig. Han var den kunstner, der åbnede mine øjne for rigtig musik, musik der er andet end easy-listening og masseproduceret profitpop... Og selvom min musiksmag for en stor del har bevæget sig i andre retninger siden og jeg lige nu hungrer efter at opdage ny musik, så tror jeg altid, jeg vil vende tibage og finde hans stemme lige fantastisk.

Lidt musik...

Skrevet af Tjulahöpö den 12.6.2011 kl. 18:13
Blue Foundation. De spiller den hele tiden på mBar... Den minder mig om tøsebordfodbold:


Desuden fandt jeg ud af, at jeg syntes, at det der Lukestar var ganske ok:


That's al for now. Skal ned og spise is.

Mt. Kenya here we come!

Skrevet af Tjulahöpö den 11.6.2011 kl. 13:10
Hej blog. Jeg har lyst til at vise mine vilde Mt. Kenya-indkøb fra i går. Hvordan var det nu, man satte billeder ind? Nåh, here goes... Først de ting, jeg alligevel skulle have og nok skal få brugt til andet:

Fra venstre: Fire par ballerinasokker (har ikke noget med bjergbestigningen at gøre, de var bare billige), regnsæt, rygsæk - ville egentlig have haft en Haglöfs, men denne virker ganske god, især til prisen, sports-BH, løbesokker.

Så til det, der er købt til lejligheden, praktisk, grimt, og muligvis skal sælges videre senere:
Foret vand- og vindtæt frakke fra sportsoutletten, termosokker (to par), lyn-af-trekkingbukser - DON'T TELL ANYONE!, skiundertøj, Salomon trekkingsko - fantastisk dejlige og godt nedsatte i Sportmaster.

Random småting:
Letvægtshåndklæde, lynlåslukkede plasticposer, adaptorstik, vandsystem til rygsæk, læbepomade med solfaktor, hånddesinkfektion, aloe vera gel, rejsebeholdere, førstehjælpsgrej, remme til at spænde soveposen på rygsækken.

Til låns:
Noget nusset rygsæk med regnslag, pandelampe, vandtæt pose til elektronik og gøgl.

Og endelig..:
80 L letvægtskuffert af glasfiber. Tilfældigt, vi kom forbi dem, men det er sgu kram. Den skulle gerne holde i mange år til mange rejser.

I alt indkøb for knap 4000 kr., så vidt jeg kan regne ud. Og så er vi endda gået efter nedsatte varer med en hel del af de større ting. Godt halvdelen er trekkinggrej, som jeg lurer lidt på at sælge videre efter turen. Især det på billede nr. 2. Puuuuha. Ikke lige yndlingsting, men praktiske, og så kan vi i det mindste være grimme sammen. Vi har bare at nå op på toppen af det fucking bjerg!

Vi mangler nu kun ganske få ting. Har forresten også købt et par billige solbriller med girafmønster, men de kom ikke lige med på noget billede.

Jeg har i øvrigt lige hentet Hitchhiker's Guide to the Galaxy på lydbog, fordi jeg fik en gratis en for at registrere mig et eller andet sted. Har også fået 5 dollars til musik og prøver at finde ud af, hvad jeg skal hente. ytter til noget, der hedder Lukestar og ved ikke helt, om det er for meget Mew-wannabe eller om det er fedt.

Forrige side | Side 3 af 44 | Næste side