Det bliver nok mit nye kamera. Rørte ved det, da vi var ude i Bilka, og det var ret lækkert, men jeg ville gerne lige undersøge lidt nærmere. Rent tilfældigt, det så var det samme kamera, der poppede op med hæderlige anmeldelser på de hæderlige anmeldelsessider, jeg fik gravet frem. Kunne godt bruge længere tid på søgningen, men tror ikke, jeg finder det meget bedre i den klasse. Har også gået og overvejet et mere prof et, for kunne vildt godt tænke mig at lege med sådan et, men jeg får jo aldrig tid til at sætte mig ind i det for hulen. Dette kamera giver mig stadig muligheden for manuelle indstillinger, så det er vel et godt trinbræt.
Nok for quadruppeblogningen (stave?) og overspringshandlingerne - i seng med mig.
PS: Må snart i CD-kælderen og/eller på biblioteket!
"This sentence has five words. Here are five more words. Five-word sentences are fine. But several together become monotonous. Listen to what is happening. The writing is getting boring. The sound of it drones. It’s like a stuck record. The ear demands some variety. Now listen. I vary the sentence length, and I create music. Music. The writing sings. It has a pleasant rhythm, a lilt, a harmony. I use short sentences. And I use sentences of medium length. And sometimes, when I am certain the reader is rested, I will engage him with a sentence of considerable length, a sentence that burns with energy and builds with all the impetus of a crescendo, the roll of the drums, the crash of the cymbals–sounds that say listen to this, it is important."
For helvede hvor er han dygtig. Han var den kunstner, der åbnede mine øjne for rigtig musik, musik der er andet end easy-listening og masseproduceret profitpop... Og selvom min musiksmag for en stor del har bevæget sig i andre retninger siden og jeg lige nu hungrer efter at opdage ny musik, så tror jeg altid, jeg vil vende tibage og finde hans stemme lige fantastisk.
Hej blog. Jeg har lyst til at vise mine vilde Mt. Kenya-indkøb fra i går. Hvordan var det nu, man satte billeder ind? Nåh, here goes... Først de ting, jeg alligevel skulle have og nok skal få brugt til andet:
Fra venstre: Fire par ballerinasokker (har ikke noget med bjergbestigningen at gøre, de var bare billige), regnsæt, rygsæk - ville egentlig have haft en Haglöfs, men denne virker ganske god, især til prisen, sports-BH, løbesokker.
Så til det, der er købt til lejligheden, praktisk, grimt, og muligvis skal sælges videre senere: Foret vand- og vindtæt frakke fra sportsoutletten, termosokker (to par), lyn-af-trekkingbukser - DON'T TELL ANYONE!, skiundertøj, Salomon trekkingsko - fantastisk dejlige og godt nedsatte i Sportmaster.
Random småting: Letvægtshåndklæde, lynlåslukkede plasticposer, adaptorstik, vandsystem til rygsæk, læbepomade med solfaktor, hånddesinkfektion, aloe vera gel, rejsebeholdere, førstehjælpsgrej, remme til at spænde soveposen på rygsækken.
Til låns: Noget nusset rygsæk med regnslag, pandelampe, vandtæt pose til elektronik og gøgl.
Og endelig..: 80 L letvægtskuffert af glasfiber. Tilfældigt, vi kom forbi dem, men det er sgu kram. Den skulle gerne holde i mange år til mange rejser.
I alt indkøb for knap 4000 kr., så vidt jeg kan regne ud. Og så er vi endda gået efter nedsatte varer med en hel del af de større ting. Godt halvdelen er trekkinggrej, som jeg lurer lidt på at sælge videre efter turen. Især det på billede nr. 2. Puuuuha. Ikke lige yndlingsting, men praktiske, og så kan vi i det mindste være grimme sammen. Vi har bare at nå op på toppen af det fucking bjerg!
Vi mangler nu kun ganske få ting. Har forresten også købt et par billige solbriller med girafmønster, men de kom ikke lige med på noget billede.
Jeg har i øvrigt lige hentet Hitchhiker's Guide to the Galaxy på lydbog, fordi jeg fik en gratis en for at registrere mig et eller andet sted. Har også fået 5 dollars til musik og prøver at finde ud af, hvad jeg skal hente. ytter til noget, der hedder Lukestar og ved ikke helt, om det er for meget Mew-wannabe eller om det er fedt.
Ups. Skulle bare have basistoppe, men så var der jo den der kjole, jeg har kigget på det sidste halve år, som pludselig var nedsat med i alt 75 %. Så skulle man da være et skarn. Det kom i dag. Den sidder perfekt. Ved ikke, hvad jeg skal bruge den til. Men den sidder perfekt. Og den er af silke. Jeg kan ikke skille mig af med den igen. Kan ikke!
Får i øvrigt ros for kjolen igen og igen - også når jeg ikke har den på. Selv Ego, som jeg ellers sjældent har hørt en kompliment fra, sagde, jeg så skidegodt ud i den, den dag, jeg havde den på. Håber også, en anden en syntes, jeg så skidegodt ud.
Jeg er færdig med at øbe. Men jeg ved ikke helt, om det er for sent at stoppe op.
Jeg må gøre det. Noget må jeg gøre. Og jeg ved ikke hvad ellers. Jeg ved godt, at jeg ikke har modet til det. Men jeg er gået i hak i det samme gamle mønster. Hvordan skal jeg bryde ud? Jeg må finde ud af det; jeg hoder det ikke ud på denne måde mere.
Åh, dejligt at hænge ud med Amlingen i går aftes. Vi har vores egen lille skøre ordlegeverden, hvor vi kan komme ud i lange, filosofiske diskussioner om de særeste ting. Havde glemt, hvor meget jeg savnede hende. Alf var der også, men hun var lidt kærestekedelig. Er nu glad på hendes vegne, for jeg har ikke set hende i så godt et forhold før. Håber jeg når at se de piger en gang mere, inden jeg tager til Kenya. Om ikke andet til Amlings sommerfest.
Har forresten fået mit optagelsesbrev fra Canada i går. Har ingen anelse om, om jeg ender med at tage af sted eller ej. Var ret sikker på, jeg ville takke nej, indtil jeg fik det. Nu ved jeg det ikke. De fleste og tungeste sten ligger nok på at blive her, men tror sært nok, det er mavefornemmelsen, der skal afgøre det. Og jeg ved ikke, hvad den siger lige nu. Jeg har heller ikke fortalt det til nogen. Kan ikke overskue at skulle forklare hvorfor jeg ikke er overykkelig.
"Don't stop dreamin' 'cause this ain't over..."
PS: Klip på røversprog! Just saying... Det' sjovt. Ruuuu-ruuu!
Jeg tænker på de sidste fem år, og jeg tænker på alt det, jeg har mistet. De mennesker.
Nu skal jeg miste min farmor. Det gør det ikke bedre at vide det i forvejen. Hun vil dø, og min verden vil falde sammen igen, og det er kun et spørgsmål om tid.
Jeg har ikke grædt endnu. Ikke fortalt til nogen, hvor slemt det står til.
Nu fortæller jeg det til min blog. For jeg ved, at det her har trukket mig nedad de sidste par måneder, og at det vil påvirke mig, måske endda meget, i lang tid. Men på en underlig måde er det, som om jeg alligevel ikke er rigtigt i kontakt med det. Når jeg føer noget, er der alle mulige andre grunde. Men ikke det. Det føles ikke, som om det er derfor, jeg bliver så nemt trist. Men selvfølgelig er det det.
Var til mentormøde. Spøjs oplevelse. Hele bygningen var under ombygning, så var i tvivl om jeg var kommet til det rette sted. Min mentor er en sød, men meget genert midaldrende herre, der kigger alle andre steder hen, mens han taler. Han tog ikke selv så meget initiativ i forhold til samtalen - jeg måtte nærmest smide mig selv ud. Til gengæld tilbød han mig at skrive bachelorprojekt under ham, hvilket jeg virkelig overvejer stærkt på trods af hans lidt særegne facon, for hans forskning er virkelig spændende. Noget med neuropeptider og hormonreceptorer. Det eneste, jeg faktisk har at udsætte på det, er at han arbejder med insekter (fordi det er en nem modelorganisme). Måske, måske. Kan ikke helt overskue mine muligheder - eller hvad mit valg vil betyde for mine fremtidige muigheder.
GO NUTS!
PS: Er ved at få totalt styr på artiklerne til mit essay! Det kommer til at handle om noget med Alzheimer's, som jeg ikke orker forklare, fordi der alligevel ikke er nogen, der læser min blog, der forstår ordet ubiquitin. Men fedt er det.
"This is beginning to feel / ike the long winded blues of the never."
Tjah.
Håber der kommer nogen op på uni i morgen. Har det ikke så godt med at sidde alene hele dagen. Har følt mig lidt ditched uden egentlig grund.
Har lidt lyst til at kaste mig ud i Perles plan. Bare for at der skal ske noget. Noget andet. Bare for at se, hvad der ville ske. Hvordan jeg ville reagere, om jeg ville følge samme mønster. Hvordan mine omgivelser vil reagere. Måske også lidt dét.
Vil stoppe. Og sove. Og tage alting som det kommer.
Er ikke rigtig kommet i gang med min informationssøgning til essay. Kan bare ikke tage mig sammen. Tror ellers jeg ender med at skrive om noget spændende, måske Alzheimers.
Brugte i hvert fald lige så lang tid på studiebaren som på PubMed. Dejligt med en dag dernede, hvor man bare kunne slappe af. Ved ikke, hvorfor en hvis person ikke var der, men det var rart ikke at være på tæerne. Til gengæld var den irriterende bogfyr der og fattede overhovedet ingen hentydninger til, at jeg egentlig hverken gad spille med ham, høre på hans råd i Risk eller hjælpe ham med bombekalorimetri. Virkelig anmassende type. Men havde det hyggeligt med de andre.
Tog hjem til Perle bagefter og så hendes nye værelse. Superlækkert sted! Og dejligt at se hende. Blev hvidvinssnaldrede og tog ud og drak en enkelt mojito på stamstedet. Der var fuldt af gamle mennesker, og vi var i stille og roligt humør, så vi tøffede hjemad og hold sleepover i stedet, vågnede klokken seks og så Mor Muh. Så tog vi ind til byen, spiste morgenmad og shoppede lidt rundt.
Perle har åbenbart en skummel plan. Fortsættelse følger. Forhåbentlig.
Da jeg kom hjem, havde jeg langt om længe fået hylder. Kæmpe win. Nu kan jeg jo rydde op, så der bliver plads til både seriøsitet og kreativitet på mit skrivebord.
Things pass. Håber næste uge bliver lige så rolig som i går.
Det her skal ikke blive det lange lange blog indlæg, det er blot fordi jeg virkelig synes at de kvinder der forstår at bruge leggins rigtigt giver sig selv et kæmpe forspring i forhold til dem som måske ikke bruger leggins.
Det skal nok bare ses mere som et vink til opfordre flere kvinder til at bruge leggins, om ikke for deres egen skyld så for vores andres skyld :)
Hvis der er noget jeg med garanti altid vender hovedet efter på gaden så er det en kvinde iført flotte stramme sorte leggins. Nøj det kan jeg bare godt lide!
Fra venstre: Fire par ballerinasokker (har ikke noget med bjergbestigningen at gøre, de var bare billige), regnsæt, rygsæk - ville egentlig have haft en Haglöfs, men denne virker ganske god, især til prisen, sports-BH, løbesokker.
Foret vand- og vindtæt frakke fra sportsoutletten, termosokker (to par), lyn-af-trekkingbukser - DON'T TELL ANYONE!, skiundertøj, Salomon trekkingsko - fantastisk dejlige og godt nedsatte i Sportmaster.
Letvægtshåndklæde, lynlåslukkede plasticposer, adaptorstik, vandsystem til rygsæk, læbepomade med solfaktor, hånddesinkfektion, aloe vera gel, rejsebeholdere, førstehjælpsgrej, remme til at spænde soveposen på rygsækken.
Noget nusset rygsæk med regnslag, pandelampe, vandtæt pose til elektronik og gøgl.
80 L letvægtskuffert af glasfiber. Tilfældigt, vi kom forbi dem, men det er sgu kram. Den skulle gerne holde i mange år til mange rejser.
