Jeg har lige set den smukkeste dreng. Virkelig. Han var bare så køn. Teenager, helt sikkert oprindeligt afrikaner, nok Sydøstafrika tror jeg. Sådan noget á la Kenya/Tanzania/Mocambique er mit gæt. Han havde bare sådan nogen regelmæssige træk. Markerede. Karakteristiske. Stolte, nærmest.
Men da han åbnede munden, talte han det grimmeste perkersprog. Ja undskyld ordet, men I ved, de grupper unge mennesker, som kalder sig selv perkere og taler på en helt bestemt måde som en del af at markere tilhørsforholdet til gruppen. Sådan talte han. Det skar i mine ører. Værre end når en almindelig kornblond kartoffeldansker taler sådan. Jeg havde jo siddet og fantaseret så romantisk om hans afrikanske baggrund og forbedringen ved Danmark, mens han sad med næsen klinet til togvinduet og betragtede verden udenfor. Et enkelt usædvanligt rullende r afslørede da også, at hans primære sprog ikke var perkerdansk, selvom hans accent ellers ikke var noget der kommer af at være tilflytter.
Jeg synes bare, det er trist... At det der med at være anderledes bliver noget, man identificerer sig selv så negativt med her i landet. Get my point?
Og så var det også at jeg tænkte på, at hvis jeg skal have de der muatbørn, som jeg i al hemmelighed drømmer om, skal de så vokse op i dét? Jeg vil, at mine børn skal være stolte af sig selv. Især hvis de ser anderledes ud. Jeg ved godt, at det at være anderledes kan give vanskeligheder lige meget hvor i verden man er. Det ligger vel i den menneskelige natur. Men det må da kunne gøres bedre end perkerdansk?
PS: For Hatten da også, jeg bliver sindssyg af det ringeri!
"Bruger du tandtråd? Du skal huske at bruge tandtråd."
"Skal du have det klippet af!?"
"Ja seeelvfølgelig skal du det. Ja seeeelvfølgelig er det det. Har du et billede?"
"Vil du ha'e det gammel pas mæd hjemm? Fwårtsaht-goddag-og-god-weekende."
"Sikke et flot hår. Eeeej altså. Og det har sådan et flot farvespil med så mange nuancer og der er jo ikke mange der har så langt hår idag. Et rigtigt prinsesse Guldlok-hår. Du burde bruge balsam." *Mumle og snakke videre om mit hår i baglokalet inklusive usandsynlige mængder af mit navn.*
I det mindste kan jeg skrive, når det handler om ham. Jeg kan lade ordene flyde i en lind strøm, som aldrig stopper, og jeg kan mærke, hvordan inspirationscenteret i min hjerne sætter i gang for fuld skrue. I ved... Jeg ved ikke, om kvaliteten af ordene er anderledes. Men min stemning er. Min stemning er.... Inspireret. Min stemning er glødende lykkeligt inspireret. Sådan som jeg savner og længes efter det. Det får det til at føles, som om en højere magt griber mine hænder og mine tanker og får alting til at gløde og stråle, som en katalysator, der speeder enhver proces op og får mig til at tænke soleklart og målrettet. Det giver mening til alting. Det er lige så ordene råber mig i ørerne og skærer mig i øjnene, med en triumf og en sikkerhed, der ikke kan beskrives, fordi det er af en helt anden verden. En verden, jeg har savnet så grueligt... En verden, hvis vidunderlighed, jeg helt havde glemt.
Suk... Endnu en grund til, at jeg er hooked. Det holder liv i en del af mig, som resten af min verden har gjort alt for at slå ihjel. Min mest skattede og værdsatte del, som jeg føler mig tom uden. Måske har det ikke værdi for andre end mig, men det er heller ikke vigtigt, for intet andet er vigtigt.
Måske er det ikke helt sandt, at det kun er ham... Men det er den ende af følelsesregisteret. Helt ærligt. Skal min niche virkelig være oversvømmet af blød følelseskvalmhed og sukkersød pladderromantik som enhver ugebladsforfatter kan skrive det, fordi det er, hvad folket hungrer efter? SÅ GIV MIG DOG NOGET COOLERE INSPIRATION, HVIS DU ER DEROPPE I SKYERNE!
GRRAAWRGHOUARGHHHARHHH!
Bliver jeg nogensinde andet end en håbløs wannabe-forfatter, der kigger dybt i sit tomme (og aldrig fyldte - det er kun for billedets skyld, for jeg får instant hovedpine af vin) rødvinsglas efter den inspiration, der skal nyskabe verden og den dybe tallerken oveni?
PS: Det var en herresej café! Der skal jeg het sikkert hen igen. Også rart at snakke med Præcis. Sajsaj var der også og var smadder cool og inviterede os til støttefest for søstercaféen, som vi så skal lokke henholdsvis Perle og SeSE med til. Hmhmm. Kunne nu være hyggeligt. :)
Mere positivitet (argh, det virker!) + notes til mig selv.
Skrevet 16.2.2010 kl 21:20
Hygge med Be og Spejder var klart den hyggeligste aften i denne uge hidtil. :) Ikke at de andre ikke har været superhyggelige - vi tre har bare været så meget sammen til hverdag, at vi kender hinanden bedre, hvilket får mig til at slappe mere af. Plus de var vilde med min afrikanske mad! Og vi bagte den bedste æblekage og spillede Carcasonne! Naaajs. Voldglæder mig også til at se Præcis og hendes mystery-café i morgen. Og er vildt spændt på den Kenya-fest der også. Og nu har jeg skrevet til Alf og spurgt om vi ikke kunne finde ud af noget i min ferie, for hende vil jeg også vildt gerne se mere til.
Note to self: Jeg skal huske at ringe til min far (tror han er lidt skuffet over vi ikke har snakket så meget på det sidste,m men for pokker, der sker jo så meget, jeg har ikke engang fået fortalt ham jeg fik 12 i kemiAU!), og så skal jeg snakke med ham, og også liiige spørge ham, hvad det var med den der lejlighed i Berlin vi måske kunne låne og om jeg evt. kunne tage veninder med derned.
Note to self II: Jeg skal også huske: At ringe til tandlægen og få en tid i min ferie, gerne mandag hvor jeg alligevel skal derind. Skal også ringe til bankrådgiveren om det brev der. Og så skal jeg for alt i verden huske at få taget pasbilleder og forny mit pas inden Paris!!!
Nok for nu. Vil lige sende min psykolog en positiv mail, tror jeg, før jeg æser, suk, kemi...
Jeg har åbenbart de vildeste humørsvingninger. Lige nu er jeg bare glad. Selvom jeg er travl og stresset. Jeg elsker mit liv. Faktisk.
Jeg har det godt socialt, der er altid nogen at snakke med, og det er faktisk dejligt at følges noget af vejen før og efter uni. Snakker især fantastisk med Be for tiden, men det er også lidt fordi mange af de andre fra vores gruppe er på andre hold.
Fagligt er det begyndt at blive vildt spændende og handle om genetik og DNA, det er SÅ fedt! Spektroskopi er dog bagsiden af medaljen - min gruppe fik både første og andet forsøg forkerte på samtlige dele af samtlige fire molekyler i dag. Flot.
Er også ved at forlige mig med klimahuset og det at bo sammen med familien. Ved bare ikke, hvad jeg gør, når de tager til Island i næste uge. Jeg er SÅ misundelig over at jeg skal blive hjemme og have undervisning og læse. Jeg skulle så meget have blæst på det og være taget med, da de inviterede mig. Og så lige Island. Det må komme på min liste over steder, der skal besøges.
Sammen med Paris, som jeg jo til gengæld heldigvis snart skal til. Glæder mig så meget til at have nogen fede dage dernede med Perle! Apropos gymnasiefolk er jeg stadig lidt ærgerlig over i lørdags, jeg havde savnet dem alle sammen sådan og så var der bare ikke ret mange ret længe. Håber, det bliver seriøst, det med at vi snakkede om at finde ud af noget snart igen! Savner især Præcis og alle vores skøre lange samtaler om sære ting og alt det. Men hun har vel også bare travlt.
Nåhja. Det der med at rejse. Jeg har fået den vildeste Afrika-trang i dag! Virkelig. Nok også lidt fordi jeg snakkede med Be om det i søndags. Og så også fordi sidst jeg snakkede med Hatten, fortalte han om nogen steder, han ville tage mig med hen. Hvor man kunne se næsehorn og chimpanser, bl.a.. Og hvor han havde set en fugl, han aldrig havde set før. Det er simpelthen vildt fedt, at han brænder så meget for det, han laver. Selvom han ville have været læge, siger han, hvis han ikke havde været nødt til at forsørge familien, før han kunne blive færdig med skolen. Jeg er ikke engang sikker på, at han ville tage muligheden, hvis han fik den i dag, og hvis han gjorde, ville det nok mest være af økonomiske årsager.
Nåh, nok om ham. Selvfølgelig har jeg også lyst til at se ham. Men han gav mig vildt meget lyst til at komme og se chimpanser! Rigtige, vilde chimpanser. Og tage ud i den vilde afrikanske natur. Og lave afrikansk mad og tage til reggaeparty og opleve det rigtige Afrika og tage på landet og og... Ih. Jeg SAVNER Afrika.
Forresten skal jeg da huske snart at skrive breve til mine sponsorbørn!
Nåh. Alt for nu, tror jeg. Skal lige skrive nogen biologinoter, før der er familiehygge med hjemmebagte fastelavnsboller klokken ni, og jeg skal se fjernsyn klokken ti, for der kommer House, som jeg er kommet til at begynde at se. Fed serie, i øvrigt. Hejhej, kære søde boggere!
Jeg er totalt gået i flytning i stedte for eksamen... Hmm.
I morges kørte der en cykel forbi mig på modsatte side af vejen. I ved, sådan en gammel raslecykel. Det er en meget stille vej, der er delvist lukket for biltrafik. Idet cyklen passerede mig, bemærkede jeg en underlig lyd. Skramlende, bragende. Som en skovl mod asfalt, som når man fx skovler sne af et fortov. Det undrede mig meget, at en cykel kunne sige sådan, og jeg fulgte fascineret cyklisten med øjnene og lagde mærke til, hvordan lyden passede med cyklens bevægelser. Der var ingen andre mennesker på vejen. Hundrede meter længere nede ad gaden måtte jeg grine. Cyklisten var væk. Bag en række parkerede biler stod der en mand. Og skovlede sne af asfalten med en skovl! Og deraf kan man lære, at hvad der lyder som en skovl, der skovler sne af et fortov, er en skovl, der skovler sne af et fortov, og ikke en cykel.
Tjul bliver skør af isoleret eksamenslæsning; det er nu officielt
Skrevet 24.1.2010 kl 23:29
Følelsen af varm krop, der ikke er min egen.
At være uendeligt lille og skrøbelig og alligevel beskyttet.
Jeg klæder mig af og du betragter mig fra sengen; du siger ikke noget; jeg er ikke smuk; dine øjne lyser.
Jeg betragter din næse; du er pænest fra siden; alt ved dig er større men alligevel er du så blød.
Dit skæg filtrer sig ind i mit hår, når du holder mig ind til dig.
Jeg kan ikke nå dine læber, når jeg står i et hul i jorden.
---
Du savner mig i glimt men bestiller ikke andet;
jeg bestiller dig i glimt og savner ikke andet.
--- Din stemme er din duft er følelsen af dine hænder; de er større men alligevel er de så bløde. Din latter er dit øjenglimt er din hemmelighed er din kærlighed er din kærlige hemmelighed er din hemmelige kærlighed eller er den?
---
Fortiden er ligegyldig og fremtiden er alt;
fortiden er alt og fremtiden er ligegyldig.
Nutiden tæller.
---
Kvinden var den der var skrøbelig for eventyrets skyld selvom husmorsutterne for længst var blevet til karrierestilletter, og manden var så meget desto mere mand fordi han ikke var arketypisk, og måske var de lykkelige sådan, men hvem ved, for forfatterens øjne faldt i før hun kunne afslutte historien ordentigt, og på den måde fik den alligevel en midlertidig ende.
Lige nu er jeg faktisk glad. Sådan jeg mener... Den der sjældne rigtige glæde. Det føles, som om alting i mit liv faktisk er ret godt lige nu. Lad mig nyde øjeblikket, for det er godt nok et af de sjædne!
