On a lighter note:

"Jamen du kan jo godt have sådan én i munden..."
"Ej, så stor er min mund altså ikke."
"Hvis det er en lille én."
"Jaja men så små er sådan nogen jo ikke. Prøv bare at se på den dér, den er der jo ikke plads til i min mund..."
"Neeej okay, men dén der kan du sagtens have i munden. Prøv lige at se på størrelsen af den..."
*Tvivlende blik.*
"Ja altså ikke den hele, vel."

... Samtae om kopper. Hvorfor har jeg altid sådan nogen dybt sære samtaler med min familie?