Okay. Jeg har haft den vildest uheldige dag, det er helt absurd så uheldig jeg har været! Okay, og lidt dum, desværre. Here goes:

I dag græd jeg hos psykologen. Lige nu er det hele lidt noget lort. Der er også det, at siden jeg startede der igen, har jeg følt et presserende behov for at tale med hende om det, som fylder mine tanker 24 timer i døgnet og giver anledning til en del negative følelser, men jeg kan ikke. Jeg kan bare ikke. Der er dog så mange andre ting, at der er rigeligt at tale om alligevel. Og nu i dag... Har jeg opbrugt mit tilskud til de psykologsessioner. Og min økonomi går i forvejen den forkerte vej.

Nåh, jeg tager fra psykologen og ind i lejligheden. Jeg er lidt distræt over samtalen og det hele og sætter mig ind i bussen den forkerte vej, og der går nogen stop, før jeg opdager det, og jeg skynder mig ud. Pludselig genkender jeg stedet, jeg er kommet til. Det sygehus, hvor jeg i mine depressionsdage var til en enkelt konsultation hos en eller anden specialistlæge, som meget uprofessionelt spurgte til mine selvmordstanker, mens min mor var i rummet. Ved lige præcis dét busstoppested græd min mor og spurgte, om det virkelig passede. Jeg har aldrig før eller siden sat mine ben der, men i dag gjorde jeg, og det hele kom tilbage.

Jeg opdagede også en anden ting: Jeg var lige præcis kommet et par stoppesteder ud af den zone, mit månedskort dækker. Jeg havde ikke noget klippekort, så jeg valgte (dumt) at hoppe på bussen, flashe mit ugyldige månedskort og snyde mig til de skide tre-fire stoppesteder. Og TROR I så ikke, at lige præcis i dag, lige præcis inden for de fire stoppesteder, så kommer der en kontrollør!? Det er FØRSTE gang, jeg nogensinde er blevet kontrolleret i en bus. Lige præcis i dag, hvor jeg lige præcis havde snydt mig til fire stoppesteder, fordi jeg lige præcis havde taget en bus den forkerte vej ud af mit månedskort. Af alle dage, alle tidspunkter! Så 600 kroners bøde til mig. Oven i økonomien. Tak.

Nåh, jeg står af bussen og skal skifte til et tog. Jeg beslutter, at det her, det skal bare ikke ske for mig igen, så jeg vil købe et klippekort, som jeg vil klippe, lige gyldigt hvor få stop, jeg kommer til at tage bussen den anden vej. Så jeg begiver mig i krig med dsb-automaten. Dsb's billetautomater hader mig altid. De vil aldrig godkende mit dankort. Det tager da også tre forsøg i dag, men til sidst lykkes det rent faktisk. Endelig lidt held! Troede jeg... Lyde fra automaten. Jeg venter. Flere lyde. Printelyde. En kvittering kommer ud. Jeg tager kvitteringen og venter på mit klippekort. Ingenting. "Husk din billet," står der på skærmen. Ja tak! Jeg slår lidt til automaten og roder rundt med hånden i lugen, selvom jeg udmærket ved, der intet klippekort er. Så kommer mit tog, og jeg må opgivende stige ind med min kvittering på aldrig modtaget klippekort i hånden.

Da toget kommer til næste station, opdager jeg gudhjælpemig, at jeg igen er taget i den forkerte retning. Hvad sker der! Jeg spørger en venlig togmand, hvad jeg skal gøre med klippekortet, men han kan ikke hjælpe mig, og der er ikke noget billetsalg på stationen. Ind i toget tilbage igen.

Endelig på min egen station får jeg heldigvis uden problemer (men efter nogen diskussion i baglokalet) et klippekort for min kvittering.

Senere kommer jeg hjem til familien og taber lidt ting foran min fætter og hans bedste ven, førend jeg smutter ovenpå og føler mig såååå træææt, og jeg skal baaaare lige lægge mig lidt ned med lukkede øjne. En time efter vågner jeg, og det første, jeg tænker, er: "Hvornår er det egentlig, Præcis holder grillhygge!?" Jeg tjekker facebook. I dag. OM EN TIME!! Desorienteret af søvnen slæber jeg mig ned i køkkenet, hvor min onkel er på vej på indkøb, og jeg klager min nød til ham. Han tilbyder at køre mig (offentlig transport = halvanden time), indtil han kommer i tanker om, at der ikke er nogen bil, fordi min tante arbejder lang dag og har fiaten, mens lupoen er til mekanikeren. Jeg gør mig alligevel klar efter at have ringet til Præcis og sagt, jeg blev forsinket. Tyve minutter senere er jeg klar, og min onkel har købt kød for mig til grillen. Jeg tjekker rejseplanen (for anden gang), og indser nu, at jeg først ville kunne være der klokken 8, halvanden time for sent. Fair nok - hvis ikke det var fordi jeg skal tidligt op til spørgetime imorgen. Så kunne det altså ikke betale sig.

NU vil jeg gå ned og spise aftensmad, og med mit hed idag skal det nok lykkes mig at blive kvalt i æggesalat eller andet godt.