Somme tider spekulerer jeg på, om jeg i virkeligheden er ved at grave min egen føelsesmæssige grav ved at lægge afstand til alle de engang vigtigste mennesker i mit liv, som reaktion på et eller andet forskruet issue, som jeg unægteligt må have pådraget mig nogen stykker af, eller om jeg bare forsøger at ændre et eller andet til det bedre, i og med at der jo egentlig ikke er færre eller værre mennesker i mit liv nu (faktisk tværtimod).