Men lige så langsomt begynder jeg alligevel at opleve glimt af glæde igen. Langt om længe. Denne uge er ved at blive lysere. Igår sås jeg med Be for første gang siden feriens start, og selvom alle planer bogstaveligt talt gik i vasken, var det nu dejligt at se hende og få opdateret begge veje om vores feriers bedrifter. I dag var jeg i zoo med Amling, Perle, Præcis og Smil - sidstnævnte har jeg ikke set, siden vi blev studenter. Så det var fantastisk! Simpelthen så hyggeligt, på trods af regnen. Bagefter spiste vi tyrkisk buffet, og jeg kom til at spise så meget, at jeg fik ondt i maven og stadig ikke kunne få mere ned, da jeg kom hjem til indisk mad en time senere! Ups og øv. Det er nu dejligt at have været i sådan en fantastisk gymnasieklasse, hvor man stadig kan finde ud af at ses så tit og have det herligt! Imorgen aften skal jeg til Alfs fernisering på Galore, også sammen med Amling. Glæder mig vildt til at se både Alfs kæmpestore værk og alt det andet spændende upcoming kunst! Så fredag har min far lagt beslag på mig, og lørdag kommer englænderne på besøg igen, men Nordkvinden kommer vist nok også hjem, så jeg ved ikke, om jeg tager med ud og henter hende også.

Men det jeg ville skrive... Idag... Følte jeg glimt af gæde. Måske gør jeg alligevel fremskridt.