Min yndlingsbørnebog af alle yndlingsbørnebøger. I virkeligheden er det en meget uhyggelig og sort bog af en børnebog at være, men det er også et rigtigt eventyr, og jeg har altid elsket den bog, og min mor har læst den for mig utallige gange, og jeg har selv læst den utallige gange, efter jeg selv lærte at læse. Jeg elsker den bog. Astrid Lindgren er i det hele taget genial, men Mio min Mio er efter min mening den bedste af hendes bøger og helt og aldeles undervurderet.

Det er også en bog med mange passager, der gentager sig selv med små variationer, som et rigtigt eventyr. Mange af de gentagelser sidder stadig i mit hovede, og somme tider tænker jeg på dem. I dag fik jeg lyst til at finde en bestemt passage. Jeg nåede at få downloadet og set filmen (vidste ikke der var en film!!), førend jeg fandt netbibliotekets lydbog. Lad være med at se filmen, lad for Guds skyld være med at se den. Enkelte passager har de fanget godt, men skuespillet er elendigt, ligeledes er effekterne (omend undskyld af filmens alder) og valget af, hvad der er taget med og hvad der er udeladt. Og hvad skete der for slutningen? I mean, really. Min yndlingsbørnebog af alle yndlingsbørnebøger. Øv. Sikke en skuffelse. Og den havde ikke mine citater med. Det havde lydbogen selvfølgelig. Her:

"Bare træerne ikke voksede så tæt. Bare mørket ikke var så sort. Og bare vi ikke var så små og så alene."

"Bare bjerget ikke var så uhyggeligt. Bare gangene ikke var så mørke. Og bare vi ikke var så små og så alene."

"Bare vores båd ikke var så lille. Bare søen ikke var så dyb og bølgerne ikke så vilde.Og bare vi ikke var så små og så alene."

"Bare klippen ikke var så stejl. Bare natten ikke var så mørk. Og bare vi ikke var så små og så alene."

"Bare mørket ikke var så uhyggeligt. Bare Ridder Kato ikke var så grusom. Og bare vi ikke var så små og så alene."

"Bare det ikke var så svært at dø. Bare det ikke var så svært at dø. Og bare vi ikke var så små og så alene."

"Bare Det Fjerne Land ikke var så langt borte. Bare der ikke var så langt hjem til Øen Med De Grønne Enge. Og bare vi ikke var så små og så alene."

Nåhja. Det er også en bog, man uden de vilde anstrengelser kan tolke og analysere masser af ivsvisdom ud af, som med ethvert rigtig eventyr. Måske er det derfor, det er sådan en smuk bog, selv som voksen læser. Åh ja, jeg savner at læse bøger, som ikke er studiebøger.