2011-Nov-17 - Hvorfor Island er et besøg værd
Island er et unikt og fredeligt lille land i den nordlige del af Atlanterhavet.
Med et helt fantastisk naturland, er det også et enestående rejsemål. På klippeøen finder man blandt andet nogle af verdens smukkeste vulkaner, vandfald og landskaber der danner en ramme om de i alt knap 320.000 indbyggere.
Med en finanskrise der ramte Island hårdere end noget andet land i verden, er det hos mange familier blevet mere og mere populært at inkludere Island i rejseplanerne.
Årsagen er blandt andet at finde i den hårdt ramte valuta, der på tidspunkter og især omkring 2008, var helt nede og halvere priserne i landet.
Har du førhen overvejet at tage til Island, er perioden lige nu derfor et godt tidspunkt at gøre dine Island rejser til en realitet.
Islands tiltrækningskraft skal da ikke udelukkende opgøres i penge, da landet også kan byde på nogle af de mest ultimative seværdigheder.
”The National Geographic’s Traveler Magazine” har endda været så begejstrede, at magasinet i 2012 vælger at placere Island i toppen af verdens bedste destinationer man kan besøge det kommende år.
Nu vi er i gang med udnævnelser, er Islands mest berømte vandfald, 100 km. øst for Reykjavík, samtidig blevet kåret som det 4. mest fascinerende vandfald i verden. Denne pris er kåres af selveste Lonely Planet.
Det omtalte vandfald har fået navnet Gullfoss og har et samlet fald på 32 meter.
Som det er blevet belyst, er Island mere populært end landet sjældent har været før og en god idé at have med i betragtningerne, næste gang du skal ud og rejse.
Islands væsentlige turistsæson foregår fra juni til september, hvor der i sommerhalvåret er 2 til 3 måneder med næsten konstant dagslys døgnets 24 timer.
|